Skuffelse hos VKST over brak-regler: Vi kæmpede til det sidste

Det var de Radikale, Enhedslisten og SF, der spændte ben for, at Danmark kan udskyde kravet om yderligere 4% brak i et enkelt år – en mulighed, som EU gav helt tilbage i slutningen af juli. Men først nu har partierne bag landbrugsaftalen drøftet spørgsmålet – og det faldt ikke ud til fordel for verdens fødevareproduktion.  

VKST har gennem længere tid presset på for, at Danmark skulle bruge muligheden for at udskyde kravet om yderligere 4% brak et år. Men trods massivt pres fra landbruget, så var der politisk ikke enighed om at udskyde kravet.

Det nærmer sig arrogance i forhold til den situation, som mennesker verden over står i

-Jeg er dybt frustreret over, at der er tre partier, der på den måde kan spænde ben for, at danske landmænd kan bidrage til fødevareproduktionen i en verden, hvor der er mangel på fødevarer. Det nærmer sig arrogance i forhold til den situation, som mennesker verden over står i, siger John Nielsen, der er næstformand i VKST.

Samtidig er John Nielsen blevet kontaktet af flere kollegaer, der undrer sig over, at der ikke er en retningslinje for, hvilke blandinger man kan så ud i brakarealerne for at fremme biodiversiteten. Og det forstærker oplevelsen af, at braklægningen er meningsløs og skaber frygt for, at landbruget senere får kritik for ikke at fremme biodiversiteten.

John Nielsen er ydermere meget overrasket over, at kravet er kommet til at gælde ejendomme med helt ned til 2 hektar, fordi man tidligere har opereret med en grænse på 10 hektar.

Læs også: 4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Et smørhul for planteproduktion

John Nielsen kalder Danmark for et smørhul for planteproduktionen og er skuffet over, at han og kollegaerne ikke kan få mulighed for at producere fødevarer på den gode landbrugsjord.

Det vores forbandede pligt at producere så meget korn, som vi kan

-Vi har et godt og stabilt klima i Danmark, hvor betingelserne for at producere korn er optimale, og det synes jeg forpligtiger. Især i en verden, der er præget af krigen i Ukraine og tørken i Europa, så er det vores forbandede pligt at producere så meget korn, som vi kan, lyder det fra John Nielsen, der selv skal lægge i alt 19 ha ud til brak.

Dyrt for den enkelte landmænd

Kravet om 4% brak rammer især den østdanske planteproduktion, hvor rigtig mange landmænd kan se ind i, at mellem 10 og 40 ha af den gode, dyrkbare landbrugsjord skal lægges ud som brak. Og ligesom det rammer den faglige stolthed, så rammer det også den enkelte på økonomien. Ifølge John Nielsen kan det komme til at koste den enkelte i omegnen af 10.000 kr. pr ha.

VKST har oprettet en brakbørs, hvor du som landmand kan skrive dig på listen, hvis du gerne vil udleje dine arealer, eller skrive dig op til at forpagte arealer til fjernbrak.

Du kan se brakbørsen på vores hjemmeside her: VKST Brakbørs