Status på årets frøhøst: De gode, stærke jorde skulle i år vise deres værd

En udfordrende sæson i frøavlen har givet et lavere udbytte end normalt, og landmændene er blevet testet i deres håndværk, hvor den gode etablering har været alfa omega, medmindre vejrguderne har tilsmilet dem.

”Stor variation på udbytter” og ”en besværlig høst”.

Det er de to sætninger, Susanne Feldthusen sætter som tema på årets frøhøst. Hun er planteavlskonsulent i VKST og specialist i frøavl og har netop gjort status på høsten i frøafgrøderne.

Hun fortæller, at det har været en udfordrende sæson, der først lagde ud med langvarig tørke på et kritisk tidspunkt for frøgræsset.

Man har fået syn for sagen, om de jorde, man troede var gode, nu også var det

– Det medførte, at de gode stærke jorde i år skulle vise deres værd, og man har fået syn for sagen, om de jorde, man troede var gode, nu også var det, og om de var i stand til at holde regnskab med nedbøren eller ej, indleder Susanne Feldthusen.

Forventningen fra konsulenterne var, at de tidligste af frøgræsarterne ville klare sig bedst grundet tørken, mens de senere arter ville blive mest påvirkede.

– Den forventning ser generelt ud til at være opfyldt, når vi ser på de forskellige arter, siger Susanne Feldthusen men påpeger:

– Dog er der stadig en stor variation blandt arterne afhængig af jordbonitet og geografisk placering. Inden for de enkelte arter, f.eks. engrapgræs og svingler, er der også stor variation, hvor sorter med korte udløbere har haft for lille et rodnet til at finde vand ifht. sorter med lange udløbere.

Godt begyndt er halvt fuldendt, men…

Susanne Feldthusen er ikke i tvivl om, at etableringen er et af de vigtigste fokuspunkter for frøavlerne i forhold til et godt resultat – især med et vejr, som sæsonen 2023 har budt på.

Ringe etablerede 1. års marker har klaret det betydeligt ringere end veletablerede marker

– Som nævnt mange gange tidligere er en god etablering alfa omega for at optimere frøudbyttet. Ringe etablerede 1. års marker, f.eks. engrapgræs, har klaret det betydeligt ringere end veletablerede marker, forklarer planteavlskonsulenten men siger også:

– Dog ser vi også, at ringe etablerede marker har klaret sig bedre end veletablerede marker, hvis blot de ringe etablerede frøgræsmarker har været så heldige at få nogle af de flygtige byger i tørkeperioden.

Ifølge Susanne Feldthusen giver en 2. års engrapgræs normalt bedre frøudbytte end en 1. års, der har mindre rodnet. Det holder også stik i år, hvor 2. års mark sammenlignes med dårligt etablerede 1. års marker.

– Men hvor 2. års marker har været for tætte, tyder det på, at der under tørken har været for meget bladmasse og for mange frøstængler, så planterne ikke har kunnet finde krudt til at udfylde frøene, der i stedet er blevet små eller blot endt i ingen frø, og frøudbytter derved er blevet reduceret ifht. Normalt, siger hun og uddyber:

– Så overordnet set kan man sige, at det optimale i år har været en tynd 2. års mark!

Flere marker afmodnede, da de skulle blomstre

Hvidkløveren ender også ud med meget varierede udbytter.

– Nogle marker så vi næsten afmodne i tørken, da de skulle blomstre og frøsætningen er blevet ringe, beretter Susanne Feldthusen og fortæller, at det nogle steder har været så grelt, at høst ikke har været rentabel.

Det må være et 2023-fænomen

– Og enkelte steder har man taget et slæt, efterfølgende har kløveren fået glæde af nedbøren i juli og man satser på høst af 2. generations frøstængler i slutningen af august – det må være et 2023-fænomen, siger hun og opsummerer afsluttende:   

– Overordnet set gælder for alle arter i år lavere udbytte end normalt, en lav frøvægt og dermed et stort rensesvind.

Landmand har aldrig oplevet noget lignende

-Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt nogle andre år – og jeg har dyrket frøavl i mere end 20 år.

Det siger Lars Andersen, der ejer og driver Enggaarden ved Haslev på Sjælland. Han fortæller om årets frøhøst på sin ejendom, hvor resultatet dog er endt bedre end forventet. Det kan du læse om i artiklen her:

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år