Succes med lupindyrkning. Vælg den rigtige sort

Indtil videre er to af de udbudte sorter af den uforgrenede type og resten af sorterne er af den forgrenede type. Desværre er de fleste af sorterne ikke afprøvet i Landsforsøgene under danske forhold, så vores anbefalinger gives ud fra dyrkningsdata fra udlandet. Disse egenskaber kan godt vise sig at falde lidt anderledes ud, når sorterne dyrkes under danske forhold.

Tabel 1. Udvalgte sortsegenskaber for udbudte lupinsorter 2021.

Dit klimaområde bestemmer lupin-typen

De forgrenede typer har det største udbyttepotentiale, men også den længste vækstsæson. Får vi en våd og kølig sommer, kan både kvalitet og udbytte blive sat over styr pga. vanskelige høstbetingelser.

Bor du i de køligere egne af landet skal du holde dig til en uforgrenet sort. Ellers skal du regne med at skulle skårlægge afgrøden inden høst, for at få høstet en nogenlunde moden og ensartet vare.

På billede 1 ses et kort over Danmark, hvor 10 års-gennemsnittet af de højeste majsvarmeenheder i landet er målt. Det giver en inddeling af landet i nogle klimaområder, som godt kan bruges som udgangspunkt for, hvor vi kan anbefale dyrkning af de forskellige lupintyper til modenhed. De forgrenede sorter af smalbladet lupin kan kun anbefales i områder med den mørkerøde og de to næste lidt lysere, røde farver. I resten af landet (Midtsjælland, Midtfyn samt Midt- og Nordjylland) anbefaler vi at du vælger en uforgrenet sort.

Billede 1. Danmark inddelt i klimazoner efter 10 år gns. af højeste opnåede majsvarmeenheder. Kilde: DMI

Ved at se på længden af de forskellige lupintypers vækstperiode, kan du også danne dig et billede af hvilken type, der med rimelighed kan modne, der hvor du bor. I tabel 1 kan du se forskellige egenskaber for de udbudte lupinsorter.

Sådan sikrer du en god etablering og tæt afgrøde

En forudsætning for et godt udbytte er en ensartet og tæt plantebestand. I tabel 2 er angivet det anbefalede plantetal for de forskellige lupintyper. Tusindkornsvægten (TKV) varierer meget fra sort til sort, men ligger typisk for de smalbladede lupiner på 140 – 180 g. Udsæden er dyr, så det er vigtigt at du beregner den korrekte udsædsmængde for netop den sort, som du skal dyrke. Hvis ikke udsæden er podet, skal den podes med knoldbakterier inden såning (1 pose HiStick til 100 kg frø).

Forsøg med plantetal, som vi gennemførte for år tilbage, viste at der i de uforgrenet sorter var et merudbytte ved at gå helt op til 125 pl./m². Hvis du har egen udsæd og dermed kan holde omkostningen til såsæd nede, og så er det anbefalingen. Det giver også flere planter at tage af, når der skal køres med striglen.

Lupiner spirer allerede ved 1^oC og tåler nogen nattefrost. De kan derfor sås tidligt, når jordtemperaturen når 4^oC. Efterfølgende tidlig kuldepåvirkning kan hæmme den vegetative vækst, hvilket kan være en fordel i de forgrenede sorter, mens det i de uforgrenede sorter kan føre til en for tidlig og ringe blomstring. Som med roer og majs er det vigtigt at jordtemperaturen efter såning er fortsat stigende, så lupinernes vækst ikke går i stå og ukrudtet får et forspring. Vær opmærksom på, at harer og fugle kan være et stort problem i lupinafgrøder efter fremspiring.

Lupiner i sædskiftet

Lupiner kan, som andre hulstænglede afgrøder, angribes af knoldbægersvamp. Derfor anbefales 3 års mellemrum til vinterraps. Lupiner kan dyrkes i sædskifte med hestebønner eller ærter og her er 2-3 års mellemrum tilstrækkeligt.

Skrevet af Lisbeth Frank Hansen