skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

I VKST Svinerådgivning har vi stor succes med at tilbyde erfagrupper og fokusgrupper inden for alle områder af svineproduktion og på alle medarbejderniveauer.

I en erfa-gruppe får du mulighed for at sparre med andre og en rådgivers indspil i et forum, hvor I kender hinanden, og derfor er trygge ved at spørge eller kommentere ideer og forslag fra hinanden.

Erfa-grupperne har typisk 8-12 deltagere og deltagerne mødes 3-4 gange om året.

Erfa-grupper til alle behov

I svinerådgivningen er der en erfa-gruppe til alle områder af svineproduktionen og til alle medarbejdere uanset stilling. Du kan blandt andet finde en økonomigruppe, hvor der både deltager en svinerådgiver og en driftsøkonom. Eller besøgsgrupper inden for sohold, smågrise og slagtesvin.

Lige i øjeblikket mangler vi deltagere til fem af erfa-grupperne:

  • Produktionsorienteret erfa-gruppe for slagtesvinsejere med fokus på økonomi
  • Erfa-gruppe for udenlandske medarbejdere ved smågrise, slagtesvin, grise i vækst 7kg->110kg
  • Produktionsorienteret erfa-gruppe uden økonomi for ejere, sohold200-700 årssøer
  • Selvstændige driftsledere på sohold, der vil optimere på produktionsresultater
  • Resultatorienterede unge ledere inden for slagtesvin

Kontakt din svinerådgiver i VKST, hvis du ønsker mere information om en af ovenstående grupper.

Fordele ved erfa-grupper

Der er mange fordele ved at deltage i en erfa-gruppe. Udover selve sparringen med kolleger og rådgiver er udbyttet stort:

  • Du får øget faglig inspiration og motivation
  • Du deltager i faglige diskussioner vedrørende eksempelvis besætningsproblemer, men også succeshistorier
  • Du bliver en del af faglig formidling af gode tips og idéer
  • Du får etableret et fagligt netværk

Fokusgrupper med specifikke emner

Som supplement til erfa-grupperne kan man vælge en fokusgruppe, hvor vi over en kortere periode går mere i dybden med et specifikt emne som fx foderudnyttelse eller sodødelighed.

Fokusgrupperne udbydes efter behov og kan have alt fra 2-12 deltagere.

I en erfa-gruppe får du mulighed for at sparre med andre.

 

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV