
Vil du være sikret korrekt sammensat foder tilpasset din produktion til den bedste pris? Så er minerallicitation den helt rigtig løsning.
Hos VKST Griserådgivning tilbyder vi minerallicitation, hvor du som griseproducent kan være sikker på, at du får den rigtige pris på dagen på det korrekte foder, der er tilpasset lige præcis din produktion.
En minerallicitation er den eneste måde, man kan sammenligne priserne optimalt på med garanti for uvildige priser, og hvor du ikke føler, at man sammenligner pærer og bananer.
Fordele ved minerallicitation
- Sammenlignelige tilbud
- Du får den rigtige pris på dagen
- Få sammensat det foder, du SKAL købe, og ikke blot det billigste
- Du får foderblandinger tilpasset til dine aktuelle råvarelagre og priser
- Du får et foderbudget med konkrete mængder
Hvordan fungerer minerallicitation i praksis
Hvis der skal foretages en minerallicitation, kræver det en kornanalyse først. Vi hjælper med at lægge den rigtige analysestrategi, indkøbsstrategi og foderstrategi, der er tilpasset lige præcis din produktion og dine aktuelle råvarelagre. Når det er sammensat, udlæser vi data på mineralerne og sætter det i udbud til firmaerne. De priser, der kommer retur, er dermed direkte sammenlignelige firmaerne imellem.
På den måde får vi altså priser på enslydende varer – og det kan betale sig. På den måde kan du nemlig få prisen op til 20 gange igen.
Det optimale foder
Med en minerallicitation er du sikret den bedste pris på dagen, men du er også sikret, at du fodrer på den rigtige måde, og at grisene derfor får det optimale, således din produktion bliver optimeret på bedst mulig vis.
Du er mere end velkommen til at kontakte griserådgiver Kim Kofoed, hvis du ønsker hjælp til minerallicitation, eller hvis du ønsker at høre mere om, hvordan det fungerer i praksis.
