Svovl og kalium til kløvergræsmarkerne

Svovl og kalium har vist sig at ligge på et lavt niveau i en stor andel af mineralanalyserne af kløvergræsensilagen. Læs her hvilken betydning det har og hvordan du kan forebygge det bedst muligt.

I 2017 konstaterede SEGES at 20% af analyserne af græsensilage havde et så lavt indhold af kalium og svovl, at man vurderede det kunne være udbyttebegrænsende. Derfor begyndte man at undersøge om betydningen af tilførsel af hhv. svovl og kalium kunne hæve niveauet i afgrøden. I parcellerne hvor man havde tilført svovl og kalium, så man via planteanalyser at tilførslen havde hjulpet og man så kun svovl- og kaliummangel i de parceller, hvor der ikke var tilført andet end gylle. Man konstaterede også at man ikke så et merudbytte ved at tilføre kalium. Læs anbefalingerne nedenfor til tildeling af svovl, samt hvordan du bedst bevarer kaliumniveauet oppe i dine græsmarker.

Info: Få taget mineralanalyser af dit 1. slæt for at kende svovl- og kaliumniveauet. Når du bestiller dine analyser hos din konsulent, skal du bede dem tilføje det til ordren.

Svovl og kløvergræs

Svovl er et af de vigtigste næringsstoffer for planterne. Det er afgørende i opbygningen af protein og aminosyrer. Svovl kom tidligere fra nedfald fra atmosfæren, men fordi industrien har reduceret deres emissioner, er behovet i marken nu større end tidligere.
Kvæggylle indeholder i gennemsnit 0,5 kg S pt. 30 ton og vi kan derfor ikke forsyne planterne kun med gyllen. Svovlmangel i marken vil betyde ringere udnyttelse af kvælstof og omvendt. Vi anbefaler derfor at man tilfører svovl til 1. slæt. Det er konstateret at det virker både på svovlindholdet og udbyttet, men det er også observeret at hvidkløverindholdet i 3. og 4. slæt steg kraftigt og udbyttet lige så.

Behov og anvendelse af svovl

Svovlbehovet i kløvergræs ligger mellem 40-50 kg S/ha. Der tilføres oftest kun 1-5 kg S/ha med den tildelte husdyrgødning og 2-4 kg S/ha med det atmosfæriske nedfald. Hvis du vil tilgodese dine kløvergræsmarker eller nogle af dem anbefaler vi at du tilfører min. 30 kg S/ha.
Det er især slætmarkerne, hvor der er en større bortførsel man bør tilgodese og det skal tilføres til 1. slæt. Mobiliseringen af svovl foregår mindre tidligt på året og derfor er de efterfølgende slæt mindre påvirket af svovlmangel.

Der findes forskellige typer af svovlholdige gødninger vi kan og må anvende som økologer.
Kalivinassepulver ligger i den billige ende, men er pga. sine fysiske egenskaber ikke uden problemer at håndtere. Kalivinassen kan spredes med kalkspreder eller blandes i gylletanken før udkørsel. Ved spredning med kalkspreder, skal man være opmærksom på, at den ikke er nær så levende som kalk og kan danne bro hvis sprederen fyldes helt op. Kalivinasse kan ikke gemmes over, da den er meget fugtsugende og bliver en stor fedtet klump på relativt kort tid.
Kalivinasse kræver ikke konsulenterklæring, det skal blot noteres i logbogen, hvorfor man mener der er et behov.

Patentkali, Kaliumsulfat 41 og Kiserit15 er de mest spredbare ”svovlgødninger”, med Kiserit som den absolut billigste af de tre, når der kun fokuseres på svovl.
Patentkali og Kaliumsulfat er knyttet til jordens kalital og må kun anvendes hvis jordens kalital er under 8. Mens Kiserit kun må anvendes med magnesiumtal under 6.

Tabel 1. Indhold i mineralske gødninger og priser pr. ha.

Kalium og kløvergræs

Når vi tager slæt, bortfører vi store mængder kalium fra vores græsmarker. Hvis man oveni eksporterer en større andel kvæggylle, for f.eks. at importere svinegylle, vil bedriftens kaliumniveau formentlig yderligere være påvirket til din negative side.
Kalium er afgørende for plantens vandudnyttelsesevne og har dermed betydning for plantens tørkeresistens. Kaliummangel kommer derfor også til udtryk lidt ligesom vandmangel. Planten bliver mindre saftspændt og både stængler og rødder bliver svagere.

Tilførsel af kalium har i forsøg vist sig ikke at have effekt på udbyttet på samme vis som svovl, men på sandjorde kan det godt vise sig som et problem og derfor have en effekt, men på mere lerholdige jorde, ser man ikke en effekt. Der ses dog stadigvæk lave kaliumniveauer i græsensilagen og det kan forebygges.
Dybstrøelse er en god kilde til kalium, men det skal anvendes med omtanke, hvis vi skal have glæde af det. Kalium er mobilt i jorden og det skal derfor tilføres så tæt på planteoptagelse som muligt for at have den ønskede effekt. Tilførsel af dybstrøelse i foråret bør foregå på arealer, hvor der er planlagt kløvergræsudlæg. Det kan sikre forsyning af kalium til den nye kløvergræsmark.

Yderligere oplysninger kontakt Sophie T. Madsen