Terrænregulering: Det skal du vide, før du starter

Før i tiden kunne man altid terrænregulere med 0,5 meter uden tilladelse. Sådan er det ikke længere. I dag er der krav om, at der først skal foreligge en landbrugsfaglig vurdering af, om reguleringen vil have en dyrkningsforbedrende virkning, før du går i gang.

– I praksis oplever man ofte, at udbringning af jord på vandlidende arealer blot vil have den effekt, at vandet fortrænges til naboarealer, fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe, afdelingsleder for Natur og Miljø i VKST, og uddyber:

– Der kan altså være mere tabt end vundet ved at foretage reguleringen, fordi man skaber et problem et andet sted samtidig med, at der er lavere udbytte på den plet, der nu er terrænreguleret.

Hvordan undgår du at flytte problemet?

På billedet nedenfor ses en typisk lavning på en mark, hvor det kunne være interessant at terrænregulere sig ud af problemerne. Men her er det nødvendigt med en analyse for at kunne vurdere, hvorvidt ”pletten” vil have gavn af terrænregulering, eller om det snarere blot flytter problemet.

Sådan en analyse kan en miljørådgiver hjælpe med for at sikre, at en eventuel terrænregulering vil være uden betydning for strømningsvejene på marken. Det er de i tilfældet på billedet, og derfor giver regulering mening på det pågældende areal.

Terrænregulering eller deponi?

Én ting er, at terrænregulering af en lavning giver mening. Men hvor meget, og hvornår går det fra terrænregulering til deponi?

Planklagenævnet finder, at der i forbindelse med kommunens vurderingen af, om forholdet kræver landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1, alene kan lægges vægt på, om den ansøgte terrænregulering er nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift.

– Terrænregulering, der overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, anses for deponi. Det er altså en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe, og fortsætter:

– Er der tvivl om, at den landbrugsmæssige drift genoptages efter jordarbejdernes afslutning, anses det også for ændret anvendelse. Kort sagt: kommunen accepterer ikke deponi.

Opgaven består i at overbevise kommunen om, at terrænreguleringen ikke kræver landzonetilladelse.

I en sag, hvor der er tvivl om, hvorvidt en terrænregulering overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, skal ejeren sandsynliggøre dette over for kommunen.

Det er her, den landbrugsfaglige vurdering kommer ind.

– Der kan ikke opstilles faste kriterier for fx mængden af jord i forhold til arealet, tykkelsen af det lag, som køres på, eller varigheden af arbejdet. Men opgaven består i at overbevise kommunen om, at terrænreguleringen ikke kræver landzonetilladelse, da der ikke i planloven er hjemmel til at inddrage landskabelige eller naturmæssige hensyn ved vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret arealanvendelse, fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe og pointerer, at det samme gælder trafikale hensyn og nabohensyn.

Vil du have en vurdering af, om en terrænregulering kan give mening på et af dine arealer, så kontakt Natur & Miljø i VKST. Vi kan også hjælpe med den landbrugsfaglige vurdering i forbindelse med terrænreguleringen og anmeldelsen til kommunen.