Terrænregulering: Hvad skal du vide?

Den våde vinter har afsløret lavninger på rigtig mange marker. Årsagerne er mange: Nedbørsrekord, misligholdte dræn og manglende vedligehold af åsystemer, for bare at nævne nogle få. VKST’s miljørådgivning oplever, at der gives op til 60 kr. pr. ton modtaget jord, så det er nærliggende at overveje at terrænregulere sig ud af problemerne – men hvad er reglerne, og er det en god ide?

Før i tiden kunne man altid terrænregulere med 0,5m uden tilladelse. I dag er der dog krav om, at der skal foreligge landbrugsfaglig vurdering af, at reguleringen vil have en dyrkningsforbedrende virkning. Men hvornår har det så det?

-Det, man i praksis oplever, er, at udbringning af jord på vandlidende arealer typisk blot vil have den effekt, at vandet fortrænges til naboarealer. Der kan altså være mere tabt end vundet ved at foretage reguleringen, fordi man skaber et problem et andet sted, samtidig med at der er lavere udbytte på den plet, der er terrænreguleret, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe, afdelingsleder for Natur og Miljø i VKST.

Hvordan undgår du at flytte problemet?

På billedet nedenfor ses en typisk lavning på en mark, hvor det kunne være interessant at terrænregulere sig ud af problemerne. Men for at kunne vurdere, hvorvidt ”pletten” vil have gavn af terrænregulering, eller om det snarere flytter problemet, er en analyse nødvendig.

En sådan analyse kan f.eks. udføres af en miljørådgiver, for at sikre, at en evt. terrænregulering vil være uden betydning for strømningsvejene på marken. Det er de i nedenstående tilfælde, hvorfor regulering giver mening på det pågældende areal.

Terrænregulering eller deponi?

Èn ting er, at terrænregulering af en lavning giver mening. Men hvor meget, og hvornår går det fra terrænregulering til deponi?

Planklagenævnet finder, at der i forbindelse med kommunens vurderingen af, om forholdet kræver landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1, alene kan lægges vægt på, om den ansøgte terrænregulering er nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift.

-Terrænregulering, der overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, anses for deponi. Det er altså en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe, og fortsætter:

-Er der tvivl om, at den landbrugsmæssige drift genoptages efter jordarbejdernes afslutning, anses det også for ændret anvendelse. Kort sagt, accepterer kommunerne ikke deponi.

Opgaven består i at overbevise kommunen om, at terrænreguleringen ikke kræver landzonetilladelse.

I en sag, hvor der er tvivl om, hvorvidt en terrænregulering overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, skal ejeren sandsynliggøre dette over for kommunen. Det er her, den landbrugsfaglige vurdering kommer ind.

-Der kan ikke opstilles faste kriterier for f.eks. mængden af jord i forhold til arealet, tykkelsen af det lag, som køres på, eller varigheden af arbejdet. Men opgaven består i at overbevise kommunen om, at terrænreguleringen ikke kræver landzonetilladelse, da der ikke i planloven er hjemmel til at inddrage landskabelige eller naturmæssige hensyn ved vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret arealanvendelse, fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe og pointerer, at det samme gælder trafikale hensyn og nabohensyn.

Vil du have en vurdering af om en terrænregulering kan give mening på et af dine arealer, så kontakt Natur & Miljø i VKST. De kan også hjælpe med den landbrugsfaglige vurdering i forbindelse med terrænreguleringen og anmeldelsen til kommunen.