Terrænregulering på landbrugsjord

Den våde vinter har afsløret lavninger på rigtig mange marker. Årsagerne er mange: Nedbørsrekord, misligholdt dræn og manglende vedligehold af å systemerne, for bare at nævne nogle. Vi oplever, at der gives optil 60 kr. pr. ton for at modtage jord – så måske kunne man også overveje at terrænregulere sig ud af problemerne, men hvad er reglerne, og er det en god ide?

På figur 1 nedenfor ses en typisk lavning på en mark, hvor det kunne være interessant at terrænregulere sig ud af problemerne. Tidligere har det været sådan, at man altid uden tilladelse har kunne terrænregulere med 0,5 m, men i dag er der krav om, at der skal foreligge en landbrugsfaglig vurdering af, at reguleringen vil have en dyrkningsforbedrende virkning.

Men har det, så det? Det man i praksis oplever er, at udbringning af jord på vandlidende arealer typisk blot vil have den effekt, at vandet fortrænges til naboarealer. Der kan således være mere tabt end vundet ved at foretage reguleringen da man får et problem et andet sted, og der er et lavere udbytte på den plet, der er terrænreguleret!

I casen ovenfor viser analysen imidlertid, at en terrænregulering af ”pletten” er uden betydning for strømningsvejene på marken. Da man således ikke blot flytter problemet, er konklusionen at en terrænregulering faktisk giver mening på det pågældende areal. Men hvor meget, og hvornår går det fra terrænregulering til deponi?

Terrænregulering eller deponi som kræver landzonetilladelse?

Planklagenævnet finder, at der i forbindelse med kommunens vurderingen af, om forholdet kræver landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1, alene kan lægges vægt på, om den ansøgte terrænregulering er nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift.

Terrænregulering, der overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, anses derimod for deponi, hvilket udgør en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse. Er der tvivl om, at den landbrugsmæssige drift genoptages efter jordarbejdernes afslutning, anses det også for ændret anvendelse. Kommunerne accepterer ikke deponi.

I en sag, hvor der er tvivl om, hvorvidt en terrænregulering overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, skal ejeren sandsynliggøre dette over for kommunen. Det er her den landbrugsfaglige vurdering kommer ind.

Der kan ikke opstilles faste kriterier for f.eks. mængden af jord i forhold til arealet, tykkelsen af det lag, som køres på, eller varigheden af arbejdet. Men opgaven består i at overbevise kommunen at terrænreguleringen ikke kræver landzonetilladelse, da der ikke i planloven er hjemmel til at inddrage landskabelige eller naturmæssige hensyn ved vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret arealanvendelse. Det samme gælder trafikale hensyn og nabohensyn.

Terrænregulering og økologiregler

Det er meget vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis man ikke flytter jord indenfor egen matrikel, eller kan dokumentere at jorden kommer fra anden økolog, vil terrænregulering betyde en genomlægning af arealet. Det er ligegyldigt hvilken klassificering jorden har, men forurenet jord er ikke tilladt, og vil ikke kunne blive genomlagt. Det skal være tydeligt ved en kontrol at det er gennemskueligt og dokumenteret hvad der er sket. Flyttes jorden fra anden økolog, er det anbefalelsesværdigt at ”få lov først”

Vil du have en vurdering af om en terrænregulering kan give mening på et af dine arealer, så kontakt Mikael Kirkhoff Samsøe i VKST på 21467458. Vi hjælper også med den landbrugsfaglige vurdering i forbindelse med terrænreguleringen og anmeldelsen til kommunen.