Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

De seneste måneders høje vandstande har udgjort en hovedpine for mange. Husejere har overrasket måttet konstatere at de har bosat sig midt i en nytilkommen sø, og bilister ved Tissø på Midtsjælland må fortsat slås med søen om forkørselsret. Og landmændene har blot kunnet se til og vente på, at naturen vil lade dem komme i marken.

De store mængder vand skyldes særligt øget afstrømning fra byudvidelse og stigende nedbørsmængder. Kombineret med mangelfuld vandløbsforvaltning i kommunerne, går bølgerne nu højt i lokalsamfundene.

Derfor er VKST netop nu i færd med at sammenfatte et brev til miljøminister Magnus Heunicke, hvori foreningen henstiller til en revurdering af vandløbsloven og kommunernes forvaltning.

Forvaltningen er for længst forældet

Ifølge Jens Kahr, erhvervspolitisk konsulent i VKST, er den nuværende lovgivning på vandløbsområdet hverken fyldestgørende eller kvalificeret.

-Vandløbsloven fra 1983 bliver stadig kaldt ”den nye vandløbslov”. Det er jo absurd, når den har 40 år på bagen. Men det til trods, er det altså stadig den, der sætter dagsordenen, når vi taler vandløbsforvaltning, fortæller Jens Kahr, og fortsætter:

Problemet med den her såkaldte ”nye” vandløbslov er, at den blev skrevet i en tid, hvor vi slet ikke bekymrede os om klimaændringer og deres betydning.

-Problemet med den her såkaldte ”nye” vandløbslov er, at den blev skrevet i en tid, hvor vi slet ikke bekymrede os om klimaændringer og deres betydning. Og fordi vores praksis for vandløbsforvaltning ikke har ændret sig synderligt siden, imødekommer den ikke ændringer, som f.eks. at den gennemsnitlige årlige mængde nedbør altså er steget 100mm siden 1950’erne. Lovgivningen er slet ikke gearet til at tilpasse sig den slags udvikling, påpeger den erhvervspolitiske konsulent.

Lovløst land

Ifølge Jens Kahr og Erik Hansen Blegmand, begge erhvervspolitiske konsulenter i VKST, har kommunerne i praksis mere eller mindre frie tøjler til deres ageren på vandløbsområdet. Det blev cementeret i 2023 af en udmelding fra Miljøstyrelsen. Denne understregede, at kommunerne er forpligtet til at sikre at vandløbsvedligeholdelse, såsom grødeskæring, ikke må ske på bekostning af miljøet i vandløbene.

Allerede dengang udtrykte de erhvervspolitiske konsulenter dyb bekymring for, at det ville få store konsekvenser for afvandingen i fremtiden. I praksis betyder kommunernes fravalg af grødeskæring nemlig, at vandløbene gror til.

Afstrømningen er steget støt gennem en årrække, og samtidig er vores vandløb faktisk blevet mindre.

-Afstrømningen er steget støt gennem en årrække, og samtidig er vores vandløb faktisk blevet mindre. Dvs. at mere vand skal presses igennem en mindre åbning på kortere tid.Så er det jo ikke overraskende, at vi oplever problemer med mere vand på overfladen, forklarer Jens Kahr, og påpeger, at kommunerne lige nu har fuld råderet over denne vurdering i kraft af Miljøstyrelsens beslutning sidste år.

Nye tider

Siden 1983 er der kun én gang blevet igangsat initiativer til at opdatere vandløbsloven. Det skete i 2017 i form af et ekspertudvalg med Henrik Høegh i spidsen.

Udvalget fremsatte en række anbefalinger til en ændret vandløbsforvaltning i kommunerne, og talte bl.a. for at udvide formålet med vandløbsloven. I balancen mellem afvandingsbehov og miljøhensyn, som det har været lovgivet hidtil, anbefalede udvalget tilføjelsen af en tredje vægtskål: hensyn til klimaændringer.

Sidste år var ekstremt i begge ender af skalaen, og vi skal ikke regne med at det var en engangsforestilling. Vi er simpelthen nødt til at være bedre til at håndtere den slags udsving.

-Det er bare så pokkers ærgerligt, at udvalgets anbefalinger ikke er blevet efterlevet. 2023 oplevede vi både tørke og rekordmeget nedbør. Sidste år var ekstremt i begge ender af skalaen, og vi skal ikke regne med at det var en engangsforestilling. Vi er simpelthen nødt til at være bedre til at håndtere den slags udsving, og det var præcis hvad anbefalingerne havde til formål, mener Erik Hansen Blegmand, som også indgik i udvalgets arbejde.

Den mangelfulde forvaltning på vandløbsområdet har allerede skabt problemer, og det tegner ikke til forbedring i den nærmeste fremtid. Derfor arbejder VKST netop nu på en henvendelse til miljøminister Magnus Heunicke, for med faglige argumenter at tydeliggøre det presserende behov for en ændret og forbedret vandløbslovgivning tilpasset klimaændringer nu og i fremtiden.