Udbringning af organisk gødning i efteråret: Få styr på reglerne
16. august 2024Husk at overholde reglerne for udbringning af organisk gødning i efteråret. Læs her, og få overblikket over et kompliceret regelsæt.
Fast organisk gødning
Der må som udgangspunkt ikke udbringes fast organisk gødning fra høst til følgende tidspunkter afhængig af markens jordtype:
Der er dog den undtagelse, at fast organisk gødning må udbringes fra høst forud for vinterafgrøder (græs, vinterraps, vintersæd), der etableres før d. 1. september. Det samme gælder for grøngødning forud for sukkerroer på kontrakt.
Fast husdyrgødning skal nedbringes inden 4 timer på arealer uden afgrøde.
Der er dog følgende undtagelser, hvor flydende organisk gødning må udbringes i perioden fra høst til 1. oktober:
Udbringningsfristen for flydende organisk gødning til fodergræs, vinterraps og grøngødning kan forlænges fra d. 1. oktober til 15. oktober i regnfulde efterår. En eventuel forlængelse af fristen vil kunne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Krav til udbringningsteknik for flydende organisk gødning
Flydende husdyrgødning skal udbringes med slæbeslanger, slæbesko eller ved nedfældning.
Ved nedfældning i fodergræs skal der anvendes en græsmarksnedfælder, og nedfældningsrenderne skal kunne indeholde den udbragte mængde gylle.
Ved nedfældning før såning på sort jord skal nedfældningsrenderne være tildækkede efter nedfældningen.
Før såning af raps og i fodergræs skal flydende husdyrgødning nedfældes.
Væskefraktionen fra separeret kvæggylle må udbringes uden nedfældning, forudsat at tørstofindholdet ikke overstiger 3,9 %. Væskefraktionen fra afgasset gylle må udbringes uden nedfældning, forudsat at tørstofindholdet ikke overstiger 3,6 %.
Tabel. Tilladte udbringningsmetoder af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse mv.
Teknik | Afgrøde | ||||
Vårsæd og vinterraps | Vintersæd | Fodergræs | Frøgræs | ||
Før såning | Efter såning | ||||
Slæbesko/slangeudlægning | Nej | Ja | Ja | Nej* | Ja |
Nedfældning | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja** |
* Økologer er undtaget nedfældningskravet i fodergræs fra 1. februar til 1. maj.
** Frøgræs med kontrakt på frøavl i denne sæson er undtaget nedfældningskrav.
Miljøkrav
Organisk gødning mv. må ikke udbringes på arealer eller på en måde, der giver fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn), søer over 100 m2 og kystvande. Desuden må udbringning ikke ske på vandmættede, oversvømmede, frosne og snedækkede arealer.
I en afstand af 20 meter til naturtyper omfattet af kategori 1-natur og naturtyperne højmoser og lobeliasøer omfattet af kategori 2-natur, skal flydende husdyrgødning nedfældes.
På skråninger med mere end 6 % hældning, må husdyrgødning ikke udbringes. Dog må man på skråninger med 6-12 % hældning mod vandløb og kystvande udbringe flydende organisk gødning, i en afstand på 20 m fra vandmiljøet, når det nedfældes parallelt med vandløbet.
Afstand
Husdyrgødning og affald må ikke udbringes lørdage, søndage og helligdage på arealer, der ligger tættere end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder der i lokalplan er udlagt til boligformål. Udbringning af husdyrgødning må ikke give anledning til unødige gener.