Undersået efterafgrøder: Her er vores anbefalinger

Af Økologikonsulent Ninna Boesen

Undersået efterafgrøder er en vigtig del af et økologisk planteavlssædskifte. Ofte giver undersåning en mere sikker etablering, og du sparer tid i efteråret.

En flot rødkløver efterafgrøde undersået i vårbyg. Billedet er taget d. 3. november 2023. Billede: Ninna Boesen.

Frivillig efterafgrøde

3 kg/ha alm rajgræs/hundegræs

1,5 kg/ha rødkløver/hvidkløver

1,5 kg/ha vejbred/cikorie

Ovenstående er en simpel blanding, med arter som vi ved er nemme at etablere, har en god vækst og dækker godt af. Blandingen producerer både kvælstof, går i dybden og holder godt på eksisterende kvælstof.

Alternative arter for mere diversitet

Følgende arter har vist potentiale i økologiske forsøg på Sjælland i 2023. I parentes står forslag til udsædsmængde, hvis du vil tilføje arten til blandingen ovenfor:

Det er lidt dyrere arter – og især vinterrybs kan være lidt svær at få fat i. Vær opmærksom på, at du selv skal søge om dispensation på oxs.dk, hvis udsæden ikke findes økologisk.

Ønsker du en blanding med høj diversitet, er et godt alternative at købe færdigblandinger hos grovvaren. De har mange rigtig fine økologiske blandinger, hvor dispensationerne ofte er søgt hjem på forhånd.

Pligtig efterafgrøde (eller frivillig uden kvælstoffikserende arter i)

Ren græs efterafgrøde:

Du kan også sagtens blande de to græsser 50/50 for at få lidt mere diversitet i din pligtige efterafgrøde.

Græs/cikorie efterafgrøde:

Cikorien er god pga. dens pælerod, som kan løsne jorden. Du skal dog være opmærksom på at den kan spire fra rodstykker året efter og dermed blive et mindre ukrudtsproblem.

Pligtig efterafgrøde med 25% N-fix

Ønsker du at bruge alternativet til pligtige efterafgrøder med 25% kvælstoffikserende arter i blandingen, skal du anvende en købe blanding. Både DSV og DLF har nogle fine blandinger, som egner sig til undersåning. De spænder fra 2 arter: hvidkløver og rajgræs, til mere end 5 arter, bl.a. hvidkløver, rødkløver, lucerne, alm. rajgræs og cikorie. 

Sådan etablerer du dit efterafgrøde-udlæg bedst

Tabellen herunder vises med 1-3 prikker, hvor godt de enkelte etableringsmetoder passer til de forskellige såtidspunkter.

Ved samsåning sår du hovedafgrøden og efterafgrøden i samme arbejdsgang. På denne måde opnår du det bedste såbed med den rette fugtighed. Metoden virker bedst, hvis du har en såmaskine, som kan placere frøene i forskellige dybder.

Det er dog en ulempe, at du mister muligheden for ukrudtsbekæmpelse i foråret. Nyt forsøg viser dog, at det er muligt at så efterafgrøden lige så dybt som hovedafgrøden og blindstrigle bagefter. Læs mere her.

Derfor vælger mange undersåning. Her sår du efterafgrøden 0-10 dage efter etablering af hovedafgrøden. Det giver mulighed for blindstrigling og/eller radrensning.

Du skal være opmærksom på, at der er risiko for at såbedet bliver for tørt. Du skal derfor overveje nøje, om du gør tilstrækkelig skade på ukrudtet mod at få etableret en god efterafgrøde.

Der er flere metoder til undersåning. Strigle med frøudstyr er en usikker metode, men billig og med høj kapacitet. Når du sår med strigle, skal dit fokus være en god etablering af efterafgrøden, der kræver fugt – Ikke ukrudtsbekæmpelse, som kræver udtørring.

Undersåning med såmaskine er det sikreste valg. Vi anbefaler en let slæbeskærs-såmaskine, som skader afgrøden mindst muligt. Det er muligt at udføre en blind-/ukrudtsharvning samtidig. Sår du din efterafgrøde efter radrensning, skal du være opmærksom på at hovedafgrøden ikke udkonkurrerer efterafgrødeudlægget. Såudstyr med trykrulle giver som regel den bedste etablering her.