Undgå trykskader ved gylleudkørsel i foråret

Planlæg din gylleudkørsel nu, vær obs. på dine maskiners vægt, dæktryk og hjullast og kør aldrig på for våd jord. Indlæg ’åndehuller’ for jorden i dit sædskifte, hvor det ikke er nødvendigt at køre med tunge maskiner og vedligehold dræn og å-løb, så jorden er tidligere farbar.

Trykskader kan – og skal – undgås. Er jorden våd, vil bæreevnen være markant forringet. Bærevnen for en jord under en klassisk, våd, dansk vinter vil ligge mellem 20 kPa (lerjord) og 40 kPa (sandjord), bærevnen i foråret ligger typisk på 50 kPa og på en moderat udtørret jord mellem 60 kPa (sandjord) og 100 kPa (lerjord). En stor traktor med gyllespreder udsætter jorden for et stress svarende til mellem 150 og 200 kPa. Kun i en helt tør lerjord når bæreevnen op over 100 kPa. Det er altså helt afgørende at vente til jorden er tørret op, før du kører ud med den tunge gyllevogn.

Stress i dybden forårsaget af bagerste hjul på en tohjulet gyllevogn påspændt en stor traktor på en fugtig JB6 jord med 26% vandindhold i de øverste 20 cm. Stressen er målt i kPa ned i en dybde på 1,5 m ved to dæktryk på hhv. 1 bar (øverste billede) og 4 bar (nederste billede). Billedet er lavet via det gratis online program terranimo.dk, som er et godt redskab til at beregne den faktiske stress, som dine maskiner udsætter din jord for.

Tænk jordens bæreevne ind i din maskinstrategi

Du kan gøre meget på maskinfronten for at sikre, at du ikke skader din jord, når du kører på marken. Det er muligt at få en økonomisk bæredygtig maskinstrategi, som også er skånsom for jorden – Tungest og størst er ikke nødvendigvis bedst!

Undersøgelser fra Århus Universitet viser, at et for højt dæktryk giver stress og skader i de øverste 0-50 cm jordlag og for høj hjullast giver stress og skader fra 50 cm og dybere. Pakningsskader dybere end 50 cm er stort set permanente og utroligt svære at rette op på. Udover pakninger giver forkert trafik også meget skadelige forskydninger ned i jorden. Forskningen viser at især smalle dæk og flere overkørsler giver forskydninger. Generelt bør du stræbe efter:

1. Færrest mulige overkørsler og faste kørespor
2. 250 HK traktorer
3. Hjullast på maks. 4 tons
4. Dæktryk ~0.5 bar; kend dit minimale dæktryk og brug det i marken
5. Brug nyeste VF dæk eller bælter
6. Trækkende hjul er værre end hjul, som blot trækkes med
7. Ingen færdsel før markkapacitet

Stressen som bagerste hjul på en stor traktor påfører jorden i kPa fra 0-1,5 m dybde med forskellig hjullast. Øverste billede er uden påspændt anhænger med hjullast på 3,6 ton og nederste er med påspændt gyllevogn med hjullast på 7 ton. Billederne er genereret via terranimo.dk.

Planlæg dig ud af trykskader

Du skal allerede nu planlægge hvilke afgrøder, som skal prioriteres først, og hvilke som kan vente. På den måde sikrer du at gødningen udnyttes bedst muligt, uden at du tvinges til at køre på en ufarbar jord.

Nedfældning før såning af vårsæd giver som udgangspunkt den bedste udnyttelse. Det er vigtigt, at du nedfælder før pløjning. Din jord er utrolig sårbar lige efter pløjning. Ved slangeudlæg efter såning af vårsæd mister du mindst kvælstof på lerjord og ved at bruge slæbeslanger. Du skal sikre dig at slangerne ikke hænger, men slæber langs jorden for at få den bedste udnyttelse. Kvæggylle indeholder markant mere tørstof end svinegylle. Derfor tager det længere tid for kvæggylle at løbe ned i jorden, og skal derfor helst nedfældes. Med dette i mente kan følgende plan lægges for gylleudkørsel til vårsæd:

Plan A: Nedfældning før pløjning og såning til al vårsæd.

Plan B: Perioden, hvor jorden er farbar, er ikke lang nok til at nå at nedfælde før såning på alle marker med vårsæd. Prioritér nedfældning til vårbyg og marker med sandet jord. Nedfæld kvæggyllen fremfor svinegyllen.

Plan C: Vinter og det tidlige forår er så vådt, at den farbare periode kun giver tid til såning. Rettidig såning og undgåelse af strukturskader i vigtigst. Vent derfor med at køre gylle ud til vårsæden er sået.

Nedfældning i vintersæd skader afgrøden for meget. Derfor er den eneste mulighed slangeudlægning med slæbeslanger. Her skal du prioritere tidlig tildeling til vinterraps og frøgræs. Når du slangeudlægger får du den bedste udnyttelse i køligt, vindstille og overskyet vejr. Gerne tidligt om morgenen.

Dit sædskifte har også betydning

Næste skridt er at tilrettelægge dit sædskifte efter din jord og mikroklimaet omkring din gård så gylleudkørslen ikke bliver presset. Her er dine værktøjer:

• Hav bælgsæd med i sædskiftet og ’fred’ din mark for gyllevognen,
• Gode forfrugter, som sænker dit behov for at gøde.
• Afbalancer dit sædskifte med mindre kvælstofkrævende afgrøder.
• Opbyg jordens kulstofindhold via efterafgrøder, flerårige afgrøder, fast husdyrgødning og kompost. Så er jorden farbar tidligere og i længere tid.

Herudover kommer vigtigheden af dræning og vedligehold af åer og vandløb. Det skal prioriteres og vedligeholdes. I nogle tilfælde er det nok blot at vedligeholde drænene. Andre steder kræver de større mængder nedbør, som vi ser i disse år, en fuldstændig omdræning af særligt udsatte marker. Rensning af åer og vandløb kan gøres lettere ved sammenslutning i såkaldte å-laug. Det giver også mere slagkraft overfor kommunen, hvis det er kommunens opgave at vedligeholde åen/vandløbet.

Skrevet af Ninna Rieper Boesen