Undgå trykskader ved gylleudkørsel til foråret

Af økologikonsulent Ninna Boesen

Planlæg din gylleudkørsel nu, vær obs. på dine maskiners vægt, dæktryk og hjullast og kør aldrig på for våd jord.

Trykskader kan – og skal – undgås. Er jorden våd, vil bæreevnen være markant forringet. Bærevnen for en jord under en klassisk, våd, dansk vinter vil ligge mellem 20 kPa (lerjord) og 40 kPa (sandjord), bærevnen i foråret ligger typisk på 50 kPa og på en moderat udtørret jord mellem 60 kPa (sandjord) og 100 kPa (lerjord). En stor traktor med gyllespreder udsætter jorden for et stress svarende til mellem 150 og 200 kPa. Kun i en helt tør lerjord når bæreevnen op over 100 kPa. Det er altså helt afgørende at vente til jorden er tørret op, før du kører ud med den tunge gyllevogn.

Tænk jordens bæreevne ind i din maskinstrategi

Du kan gøre meget på maskinfronten for at sikre, at du ikke skader din jord, når du kører på marken. Det er muligt at få en økonomisk bæredygtig maskinstrategi, som også er skønsom for jorden – Tungest og størst er ikke nødvendigvis bedst!

Undersøgelser fra Århus Universitet viser, at et for højt dæktryk giver stress og skader i de øverste 0-50 cm jordlag og for høj hjullast giver stress og skader fra 50 cm og dybere. Pakningsskader dybere end 50 cm er stort set permanente og utroligt svære at rette op på. Udover pakninger giver forkert trafik også meget skadelige forskydninger ned i jorden. Forskningen viser at især smalle dæk og flere overkørsler giver forskydninger. Generelt bør du stræbe efter:

1. Færrest mulige overkørsler og faste kørespor
2. Maks. 250 HK traktorer
3. Hjullast på maks. 4 tons
4. Dæktryk ~0.5 bar; kend dit minimale dæktryk og brug det i marken
5. Brug nyeste VF dæk eller bælter
6. Trækkende hjul er værre end hjul, som blot trækkes med
7. Ingen færdsel før markkapacitet

Planlæg dig ud af trykskader

Du skal allerede nu planlægge hvilke afgrøder, som skal prioriteres først, og hvilke som kan vente. På den måde sikrer du at gødningen udnyttes bedst muligt, uden at du tvinges til at køre på en ufarbar jord.

Nedfældning før såning af vårsæd giver som udgangspunkt den bedste udnyttelse. Det er vigtigt, at du nedfælder før pløjning. Din jord er utrolig sårbar lige efter pløjning. På lerjord får du næsten den samme udnyttelse ved slangeudlæg efter såning af vårsæd med slæbeslanger. Du skal sikre dig at slangerne ikke hænger, men slæber langs jorden for at få den bedste udnyttelse. Kvæggylle indeholder markant mere tørstof end svinegylle. Derfor tager det længere tid for kvæggylle at løbe ned i jorden, og skal derfor helst nedfældes. Med dette i mente kan følgende plan lægges for gylleudkørsel til vårsæd:

Plan A: Nedfældning før pløjning og såning til al vårsæd.

Plan B: Perioden, hvor jorden er farbar, er ikke lang nok til at nå at nedfælde før såning på alle marker med vårsæd. Prioritér nedfældning til vårbyg og marker med sandet jord. Nedfæld kvæggyllen fremfor svinegyllen.

Plan C: Vinter og det tidlige forår er så vådt, at den farbare periode kun giver tid til såning. Rettidig såning og undgåelse af strukturskader er vigtigst. Vent derfor med at køre gylle ud til vårsæden er sået.

Nedfældning i vintersæd skader afgrøden for meget. Derfor er den eneste mulighed slangeudlægning med slæbeslanger. Her skal du prioritere tidlig tildeling til vinterraps og frøgræs. Når du slangeudlægger får du den bedste udnyttelse i køligt, vindstille og overskyet vejr. Gerne tidligt om morgenen.

Dit sædskifte har også betydning

Næste skridt er at tilrettelægge dit sædskifte efter din jord og mikroklimaet omkring din gård så gylleudkørslen ikke bliver presset. Her er dine værktøjer:

Herudover kommer vigtigheden af dræning. Det skal prioriteres og vedligeholdes.