Vårsæd sået efterår og forår
29. november 2023af økologikonsulenterne Carsten Hvelplund Jensen, Martin Hansen & Per Jensen
Bygfluer og særligt dens larve har igennem flere år skadet de økologiske vårhvedemarker. Dyrkning af vårhvede har endda været omtalt som umulig i visse egne af landet pga. disse angreb. Bygfluen ses på billede 1 og dens larve ses på billede 2. Man har derfor i årene 2020, 2021 og 2022 lavet forsøg med dyrkning af vårkorn sået om efteråret. Formålet med vintersåningen er at planterne er længere fremme i deres udvikling om foråret, så den skade som bygfluerne forvolder, ikke påvirker udbyttet væsentligt. I artiklen omtales forsøget udført i 2022.
Forsøg 2022
I Landsforsøgene i 2022 har der været udlagt forsøg med vårsæd sået om efteråret på 6 lokaliteter forskellige steder i Danmark hvoraf 4 er blevet gennemført. I det efterfølgende bliver der refereret til det forsøg, som blev udlagt syd for Ringsted.
Der er blevet optalt bygfluelarver ved de forskellige såtider i forsøget. Resultatet ses i tabel 2. I tabellen ses det tydeligt, at de forårssåede planter i vårhvede og triticale er langt mere angrebet end de efterårssåede planter. Sorten af vårrug blev slet ikke angrebet.
Billede 3 og 4 er fra dette års forsøg. Begge billeder er af sorten Thorus. Billede 3 er vintersåning. Billede 4 er forårssåning. Selvom det ikke fremgår så tydeligt af billederne, var det tydeligt, at der er et mindre angreb af bygfluelarver i den vintersåede vårhvede (Mere ujævn afgrødehøjde ved det forårssåede), men der var dog ikke nogen angrebne aks at se i år i det forårssåede.
Optællinger i Odsherred
Indflyvningen af voksne bygfluer er blevet registreret i konventionel vårhvede i Odsherred, hvor forekomsten er registreret på limplader. Den udførte registrering kan økologer bruge til at lære bygfluernes flyvningsperiode, der i år var stærkest fra 26. maj til 7. juni, og dermed bekræftes hidtidige registreringer. Skaden sker efter dette tidspunkt. Se registreringerne i 2022 i tabel 1.
| Tabel 1. Optællinger af bygfluer på limplade i 2022 Kilde: Anders Düring, VKST | |||||||
| Dato | 22. maj | 26. maj | 30. maj | 2. juni | 7. juni | 9. juni | 15. juni |
| Antal bygfluer | 19 | 25 | 65 | 20 | 50 | 12 | 14 |
Billede 1. Bygflue på vårhvede. De er kun 4-5mm lange og har gul ryg med 3 sorte striber. Foto: SEGES
Billede 2. Den brungule bygfluelarve kan anes ved tommelfingeren. Foto: Casper Laursen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
I forsøget indgik vårhvede med sorterne Thorus og Kapitol, vårtriticale med sorten SU Carl og vårrug med sorten Arantes. Sådatoerne var henholdsvis 27. oktober og 29. marts. Forsøget er sået efter havre og alle parceller blev gødet med 30 tons gylle (90 kg NH4-N) d. 23. marts og alle parceller blev høstet 15. august.
Tabel 2 viser udbytteopgørelsen fra forsøget i Ringsted. Der er en klar tendens til at efterårssået vårsæd giver et højere udbytte end de forårssåede. Dog er der for vårhvede ”Kapitol” ikke nogen sikker forskel. Udbytteforskellen kan delvis tilskrives angrebene fra bygfluen, hvor forskellen er ret markant, men udbytteforskellen kan også være påvirket af mængden af ukrudt, hvor der i dette forsøg var ret betydelig forskel. En sen efterårssåning er en effektiv måde at hindre ukrudtsvækst.
| Tabel 2. Udbytter af 4 vårsædssorter sået henholdsvis efterår (E) og forår (F) Foreløbige resultater fra forsøget i Ringsted (Kilde: nfts.dk)(Bygflue % angreb fra 2021 og 2022) |
| Art/sort | Sået | hkg/ha | Råprotein, % af ts. | Gluten14 % | hkg råprot pr. ha (i tørstof) | Bygflue % angrebne planter 2022 2021 | Ukrudt, % jorddækning 12/7 | |
| Thorus, vårhvede | E | 58,8 | 9,5 | 18,8 | 4,75 | 7 0 | 6 | |
| F | 49,9 | 11,6 | 24,6 | 4,92 | 90 75 | 31 | ||
| Kapitol, vårhvede | E | 56,5 | 9,5 | 18,8 | 4,56 | 4,5 0 | 4 | |
| F | 52,4 | 11,1 | 23,5 | 4,95 | 95 75 | 38 | ||
| SU Carl, vårtriticale | E | 73,4 | 9,8 | 6,12 | 2,8 0 | 5 | ||
| F | 46,0 | 12,0 | 4,69 | 92,5 75 | 31 | |||
| Arantes, vårrug | E | 65,6 | 9,4 | 5,24 | 0 0 | 4 | ||
| F | 49,7 | 10,7 | 4,52 | 0 0 | 19 |
De 2 vårhvede sorter betegnes normalt som brødhvedesorter. Når de dyrkes som efterårssåede viser forsøget, at kvalitetsparametrene for brødhvede ikke kan opfyldes. Det højere udbytte bliver derfor afregnet som foderkorn
I triticale og rug giver efterårssåning et ret sikkert merudbytte ved efterårssåning. En forklaring kan være, at de 2 sorter er vekselsorter, dvs. sorter som er udviklet som vintersorter, men ikke har brug for kuldepåvirkningen (vernalisering) for at kunne danne kerner og derved egner de sig også til udsåning om foråret.
På baggrund af de forsøg, der er foretaget, har vi efterhånden god viden om denne udfordring og betingelserne for succes. Og tendensen til faldende angreb forår- kontra vinter etablering, ses i tabel 2. Tendensen er den samme i 2020 men ikke tilskrevet pga. brug af andre vårhvedesorter.
Konklusion på 3 års forsøg
Efterårssåning giver:
Anbefaling: Hvis man ønsker at producere brødkorn af en vårhvedesort, handler det om at såning sker tidligt i foråret. Tidlig fremspiring og tidlig skridning er den bedste strategi overfor bygfluen.
Billede 3. Vintersået vårhvede Foto: Martin Hansen
Billede 4. Forårssået vårhvede Foto: Martin Hansen
