Vælg det rigtige særeje, når du skal sikre familien og ejendommen

Mange ønsker at sikre, at en ejendom bliver på familiens hænder, også i tilfælde af skilsmisse og dødsfald. Men i modsætning til, hvad mange tror, kan et fuldstændigt særejet få den stik modsatte konsekvens. Et særeje er ikke bare et særeje, og vil du være sikker på, at arven deles efter dine ønsker, så tag en advokat med på råd.

I forbindelse med at en landbrugsejendom går i arv har forældrene i flere tilfælde bestemt, at det skal ske som fuldstændigt særeje. Med det fuldstændige særeje ønsker forældrene at sikre, at ejendommen bliver på familiens hænder og går videre til næste generation.

Imidlertid bør man overveje om det fuldstændige særeje er den bedste løsning, idet formålet med den type særeje oftest er at sikre, at ægtefælle ikke skal have del i ejendommen ved en skilsmisse, og at ejendommen kan gå i arv til næste generation.

Fuldstændigt særeje kan tvinge ejendommen til salg

Men det fuldstændige særeje har den utilsigtede konsekvens, at i tilfælde af dødsfald skal boet skiftes og ægtefællen kan ikke sidde i uskiftet bo. Det betyder, at hvis der er mindreårige arvinger, så kan de ikke arve ejendomme, da mindreårige ikke må eje fast ejendom.

Samtidig skal arven udbetales og konsekvensen af det fuldstændige særeje kan være, at ejendommen skal sælges til tredjemand, fordi der skal udredes arv til de mindreårige børn. Det er stik modsat de hensigter, der ligger bag særejet – nemlig at sikre, at ejendommen blev i familien.

Kombinationssæreje sikrer både ægtefælle og børn

Mange gange vil en bedre løsning være et kombinationssæreje, hvor ejendommen vil være særeje – og dermed ikke skal indgå i bodelingen ved skilsmisse. Kombinationssærejet sikrer, at ægtefællen vil kunne sidde i uskiftet bo med ejendommen og derved sikrer man, at ejendommen forbliver på familiens hænder.

Arvereglerne er komplicerede, og hvis du vil være sikker på, at arven deles efter dine ønsker, så kontakt VKST jura for en uforpligtigende samtale om testamente, særeje og arv.

Af Hanna Lindhardt, Chefjurist ved VKST Jura