Vandplanerne kulegraves: Efterafgrødekravet kan koste op til 3.000 kr.

Rapporter viser, at kravet om ekstra efterafgrøder kan koste den enkelte landmand helt op til 3.000 kr. pr. ha. Men også at omkostningerne svinger utroligt meget. I VKST er formanden dybt forundret over, at Miljøstyrelsen ikke har lavet konsekvensberegninger før, vandplanerne kom i høring.

Ekstraefterafgrøder koster op til 3000 kr.

Rapporter udarbejdet af Seges viser, at kravet om ekstra efterafgrøder i visse oplande bliver så stort, at det rammer over 100 pct. inklusiv de nuværende lovpligtige efterafgrøder.

-Man kan undre sig over, at Miljøstyrelsen ikke har lavet de relativt enkle beregninger på, hvad kvælstofreduktionen med så mange ekstra efterafgrøder koster INDEN, de sendte vandplanerne i høring. Det kan ikke være rigtigt, at det er VKST, der skal vise styrelsen, at kvælstofreduktion med krav om ekstra efterafgrøder koster op til 3.000 kr. pr. hektar, siger Torben Hansen, formand for VKST.

Hvorfor skal vi bruge en million kroner på at pille vandplanernes faglige grundlag fra hinanden?

-Hvorfor skal vi bruge en million kroner på at pille vandplanernes faglige grundlag fra hinanden? Det er en statslig opgave, lyder det fra VKST’s formand.

Han understreger samtidig, at der er meget stor forskel på, hvor meget de ekstra efterafgrøder koster den enkelte landmand, afhængigt af, hvor man bor, og hvilken type landbrug man har. Fx er frøgræs og roer gode virkemidler, der reducerer efterafgrødekravet betydeligt.

-Først og fremmest, så umuliggør vandplanerne husdyrproduktionen. Som de ser ud lige nu, vil vandplanerne få katastrofale konsekvenser for husdyrproducenterne. Det kan vi ikke leve med, og derfor går vi direkte til politikerne med disse rystende tal, siger Torben Hansen.

Nye områder er hårdt ramt af efterafgrøder

Hvor oplandet til Roskilde Fjord og Isefjord Fjord samt det sydlige Falster tidligere har undgået store krav til efterafgrøder, så bliver de områder nu hårdt ramt. Og det undrer Torben Hansen:

Jeg kan ikke finde de faglige begrundelser for, at der i denne vandplan er så store problemer med miljøtilstanden i områderne, at det kan blive nødvendigt med massive krav til ekstra efterafgrøder

-Det helt store spørgsmål er, hvad der er årsagen til, at målsætningen i de oplande pludselig er tårnhøje. Jeg kan ikke finde de faglige begrundelser for, at der i denne vandplan er så store problemer med miljøtilstanden i områderne, at det kan blive nødvendigt med massive krav til ekstra efterafgrøder.

På den baggrund har VKST sammen med de øvrige foreninger på Sjælland, Lolland og Falster fået lavet faglige rapporter for Roskilde Fjord, Isefjord, Nakskov Fjord og Bredningen/Rødsand. Rapporterne danner baggrund for høringssvar til vandplanerne.

Kravene i vandplanerne lægger pres på hele landbruget for at levere kollektive tiltag som fx de store vådområder samt minivådområder, så mængden af efterafgrøder kan reduceres på den konto.

Flere rapporter på vej

Foreningerne har bestilt i alt fem rapporter, der skal belyse konsekvenser af vandplanerne i store dele af Østdanmark. Rapporterne indeholder analyser af konsekvenserne af efterafgrøder, vandmiljøets tilstand og de mange andre faktorer, der påvirker havmiljøet. Resultaterne af rapporterne skal bruges politisk til at reducere målsætningerne i vandplanerne. Der sker gennem høringssvar og en løbende dialog med folketingsmedlemmer.

Medlemsmøder om vandplaner

Frem til den 22. juni holder VKST medlemsmøder om blandt andet vandplanerne. Møderne holdes ude hos lokale medlemmer og i samarbejde med planteavlsafdelingen, der fortæller om det aktuelle i marken.