Viden fra Økologikongressen: Efterafgrøde-blandinger giver mere kulstof

Jorden har brug for kulstof. Det understregede Veronika Hansen, Adjunk ved Københavns Universitet, da hun holdt oplæg om, hvordan vi plejer jordens frugtbarhed.

Hovedkilden til kulstof i jorden er levende planter. Her er efterafgrøderne helt centrale. Veronikas studier har vist at efterafgrødeblandinger producerer mere biomasse – og dermed mere kulstof – end arterne hver for sig i renbestand.

Efterafgrødeblanding bestående af bl.a. olieræddike, vikke og honningurt sået i efteråret 2020. Billede: Ninna Boesen.

Du kan altså optimere dit kulstof input ved at blande 3-4 arter eller mere i dine efterafgrøder.

Forslag til blandinger:

Undersået: 3-4 kg/ha Rødkløver, 5-6 kg/ha rajgræs/hundegræs, 0,5-1 kg/ha vejbred/cikorie

Sået efter høst: 4 kg/ha Olieræddike, 30-40 kg/ha vinterrug/vårkorn, 20-30 kg/ha vintervikke/fodervikke

Stabilt kulstof i jorden kommer fra rodeksudater

Veronika slog også fast at det meste stabile kulstof i jorden kommer fra rodeksudater. Rodeksudater er sukkerstoffer mm. som rødderne udskiller.

Disse stoffer spises af mikroorganismer. Når mikroorganismerne dør indlagres de i jordpartiklerne og kan forblive der i op til 1000 år.

Kulstoffet i stængler, blade og rødder er også en vigtig kilde, men forsvinder i løbet af 0-100 år.

Ønskes yderligere oplysninger kontakt økologikonsulent Ninna Boesen