Viden fra Økologikongressen: Økologiens klimaaftryk

30. november 2023

De værktøjer man har til at måle klimabelastningen med er følgende:

  • Koens klimabelastning
  • Gødningens klimabelastning
  • Produktionens belastning

Koens klimabelastning

I et hollandsk studie har det vist sig at metanudledningen fra koens vom kan reduceres med en tredjedel, når køerne er på græs i forhold til staldfodring. Dette er også efterprøvet under danske forhold og resultaterne fra det danske forsøg peger i samme retning, som det hollandske. Forskellen er meget tydelig i maj og juni, hvor fordøjeligheden i græsset er meget høj, mens der ikke var nogen forskel resten af sommeren. For at reducere metanudledningen yderligere, eksperimenterer man med et tilsætningsstof, i lighed med den konventionelle produktion der er langt i afprøvningen af stoffet bovaer. I økologien må man ty til alternative midler af bl.a. alger, som har en vis effekt (op til 20% reduktion). Et udtræk af hamp og pil er også på tale, men et produkt er ikke lige på vej.

Gødningens klimabelastning

Det er en kendt sag at der er risiko for udledning af N2O, (lattergas) i forbindelses med de processer der foregår i jorden, når der er tilført husdyrgødning eller ved nedmuldning af organisk materiale. Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL) præsenterede beregninger der viste, at jo større mængder kvælstof der tilføres jorden, jo større er risikoen for en lattergasfordampning. Det gælder både, når man går fra 65 kg N/ha til 107 kg N/ha og når man tilfører samme mængde husdyrgødning i forskellige typer, altså gødning med forskellig udnyttelses krav. Det kunne f.eks. være 65 kg N/ha i henholdsvis gylle og dybstrøelse. Når Total N i dybstrøelse er højere end total N i gylle, så vil risikoen for emission også øges.

Disse forhold er rigtig kritiske for den økologiske produktion, fordi vi er så afhængige af husdyrgødning. I fremtiden er der derfor brug for at lave studier af, om ændrede udbringningsteknikker eller tidspunkter kan løse nogle af problemerne. Kan man f.eks. nedfælde gylle i en anden dybde end det sker nu for at undgå iltfrie forhold, der netop skaber lattergassen? Skal man kompostere dybstrøelsen inden udbringning og hvad sker der af fordampning fra disse gødningslagre? Der er nok at tage fat på i den videre forskning.

Produktionens belastning

Hvilken klimabelastning har de økologiske produkter i forhold til de konventionelle? Det kommer an på hvordan man regner. Hvis man ser på belastningen af det færdige produkt, så er udledningen af CO2 som udgangspunkt den samme pr. kg produkt. Kikker man i stedet på produktion pr. ha, så har økologien en fordel. Men det lavere udbytte betyder så samtidig at man skal beslaglægge et større areal for at producere den samme mængde, når man ser på sammenlignelige produktionsformer. Et større forbrug af areal er næsten kun det eneste negative. Ser man på faktorer som biodiversitet, beskyttelse af grundvand og en række andre miljøpåvirkninger, så har økologien en klar fordel.

Lige nu kører afsætningen af økologiske produkter lige ud, men der er masser mulighed for at fremhæve fordelene ved den økologiske produktionsform. Der er også mange opgaver og udfordringer der venter på at blive løst i fremtiden.

Ønskes yderliger oplysninger kontakt økologikonsulent Carsten Hvelplund Jensen

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.