Vildtremiser: Majs skal pløjes ned eller knuses, inden du sår nyt

Der er flere og flere angreb af majshalvmøl, og hvis møllet først har angrebet en majsmark kan det betyde udbyttetab på helt op til 30 pct. Den eneste måde at bekæmpe møllet på, er at ødelægge dets levesteder. Derfor skal majsstængler knuses og pløjes ned inden du sår nyt. Og det gælder majs i remiser.

De fleste marker pløjes ned inden der sås majs igen, men det er ikke altid tilfældet ved majsremiserne, og det giver majshalvmøllene gode levesteder, men kan få store konsekvenser for udbyttet. Majshalvmøl flyver over meget store afstande. Hvis levestederne for majshalvmøl ikke ødelægges vil det derfor have store konsekvenser for alle der dyrker majs og ikke blot på tilstødende arealer.

Larvernes lejligheder skal ødelægges

Larverne fra Majshalvmøllet overvintrer og forpupper sig i stængelstykker på jordoverfladen, hvis der både er loft og gulv i lejligheden – det vil sige, at larven kan overleve mellem knæene på majsstænglen. Derfor taler man om, at larvernes lejligheder skal ødelægges og derefter pløjes ned i minimum 10 – 15 cm dybde. I den jorddybde kan larven ikke udvikle sig til en sommerfugl, der kan flyve og lægge æg i de nye majsmarker.  Nedpløjningen skal ske inden 1. juni

Møllet ødelægger majsen indefra

I juni flyver sommerfuglen fra de gamle majsmarker ind i de nye majsmarker, hvor de lægger hvide æg på undersiden af de midterste blade. Æggene ligger i hober af 40 æg, der er kittet sammen af hvidt sekret.

Æggene klækkes ca. 10 dage efter de er lagt og herefter vil larverne bore sig ind i majsens midterste eller øverste stængeldele. Derefter borer de sig nedad gennem stænglen og forhindrer stænglen i at optage vand- og næringsstoffer, og majsstænglen vil modne og knække ned, som det ses på billedet.

Ved kraftige angreb borer larven sig også ind i kolben og ødelægger den – det medfører særligt store problemer i sukkermajs til konsum (se billedet i toppen af siden).