skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
VKST: Vandplaner I Isefjord Og Roskilde Fjord Er Fulde Af Fejl
  • Alle

VKST: Vandplaner i Isefjord og Roskilde Fjord er fulde af fejl

Fejl, fiflerier med kvælstofreduktion, Miljøstyrelsens totale mangel på viden om vandudskiftningen i de danske fjorde samt udsigten til bedrifter, der må lukke – det er noget af det, der dukkede op, da en række lokale foreninger lavede høringssvar til vandplanerne.

Noget af det første, der sprang rådgiverne i øjnene, da de lavede høringssvar til vandplanerne i Østdanmark, var det faktum, at Miljøstyrelsen ikke tager højde for, hvor hurtigt vandet i Isefjord og Roskilde Fjord skiftes ud:

-Vi kan konstatere, at Miljøstyrelsen ikke vil beregne vandudskiftningen i fjordene, selvom det har stor betydning for, hvad man skal gøre for at forbedre miljøtilstanden. Vores arbejdet viser, at vandet i Roskilde Fjord skifter på 4 uger og så kan vi konkludere, at efterafgrøder ikke har effekt, for vandet fra efterårets og vinterens dræn er ude af fjordene, når algerne blomstrer, lyder det fra Torben Hansen, der er formand for VKST, en af foreningerne bag de i alt 9 høringssvar til vandplanerne, han fortsætter:

-Men styrelsen griber bevidstløst efter det sædvanlige virkemiddel: efterafgrøder. Så måske er det i virkeligheden Miljøstyrelsen, der lider af iltsvind, siger Torben Hansen.

Han suppleres af Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening (NOLA):

-Vi mangler svar på, hvorfor Roskilde Fjord har en højere målsætning i den her vandplan end i den forrige, når data for klorofyl og sigtbarhed er den samme, og der samtidig er målopfyldelse ude i Kattegat og stor udskiftning af vandet. Det kan kun være en fejl!, siger Lars Jonsson.

Isefjord og Roskilde Fjord skal redde Kattegat

Under arbejdet med at lave høringssvar fandt foreninger ud af, at der er overført 77 ton kvælstof fra Kattegat til indre del af Isefjord, og den fordeling betyder, at der skal reduceres kvælstof i den inderste del af Isefjord for at forbedre vandmiljøet i Kattegat. En tanke, der er helt hen i vejret, når man tænker på, at Isefjord påvirker Kattegat minimalt.

Hvordan en kvælstofreduktion i Isefjord kan påvirke Kattegat, skylder Miljøstyrelsen en virkelig god forklaring på

-Vandudskiftningen i Kattegat er meget stor, så hvordan en kvælstofreduktion i Isefjord kan påvirke Kattegat, skylder Miljøstyrelsen en virkelig god forklaring på, siger Anders Mortensen, der er formand for Odsherreds Landboforening, der mener, at det leder tanken hen på kreativ bogføring med kvælstofkravene:

-Det minder om den forrige vandplan, hvor Miljøstyrelsen fik kritik for at lave modeller, der var designet til at underbygge kravet om stor kvælstofreduktion. Dengang blev det kaldt kreativ bogføring, og det ord tøver jeg ikke med at bruge igen, siger Anders Mortensen fra Odsherreds Landboforening og fortsætter:

-Med den viden vi har, kan vi ikke se, at efterafgrøder er det korrekte virkemiddel, for de har ingen effekt om sommeren, hvor der er behov for at reducere kvælstof.

Derimod peger foreningerne i deres høringssvar på, at spildevandspåvirkning er helt central.

Spildevand spiller en rolle

Pilen peger på spildevand, hvis man skal finde en årsag til, hvad der påvirker både Isefjord og Roskilde Fjord i sommerperioden. Det bakkes op af, at Danmarks største sø, Arresø, leder vand ud i Roskilde Fjord. Søen er stærk forurenet af fosfor, og på luftfoto kan man se en næste kilometer lang stribe af alger, der flyder fra søen og ud i Roskilde Fjord.

Hvis man vil nedbringe tilførslerne af både kvælstof og fosfor til fjorden, så er det Arresø, man skal kigge på. Ikke landbruget.

– Arresø har et stort indhold af fosfor fra gamle udledninger, og hvis man vil nedbringe tilførslerne af både kvælstof og fosfor til fjorden, så er det Arresø, man skal kigge på. Ikke landbruget, siger Lars Jonsson fra NOLA og bemærker desuden, at der i øvrigt ikke er krav til søen i vandplanen.

Det koster vandplanen den enkelte

Foreningerne har også lavet økonomiske konsekvensberegninger på det høje efterafgrødekrav. For en bedrift i oplandet til Roskilde Fjord koster efterafgrøderne 1.445 kr. pr. ha. For en bedrift på 350 ha svarer det til et tab på en halv million om året.

Ligger den samme bedrift i oplandet til Isefjord koster efterafgrøderne hele 2.917 kr. pr. ha.  Og det årlige tab på 1 million kr. på grund af ekstra efterafgrøder.

Flere foreninger bag høringssvar

Det er VKST, Nordsjællands Landboforening, Østdansk Landboforening, Odsherreds Landboforening, Sjællandske Familielandbrug og Landøkonomisk Selskab, der har lavet fælles høringssvar til kystvande og vandløb. Høringssvarene til kystvandene er udarbejdet af VKST, mens Nordsjællands Landboforening har lavet høringssvaret til vandløbene.

Du kan læse alle høringssvarene her.

Yderligere oplysninger hos:

Torben Hansen, formand for VKST, tlf. 4027 6704

Lars Jonsson, formand for NOLA, tlf.  2443 4241

Anders Mortensen, formand for Odsherreds Landboforening, tlf. 2047 3864

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV