Dedikerede medarbejdere til spændende forsøgsarbejde ved VKST Field Trials i Ringsted

Vi søger dedikerede forsøgsmedarbejdere til fast stilling og til sæsonarbejde i en af landets bedste forsøgsafdelinger inden for planteavl.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejde, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling samtidig med, at du bliver en del af teamet i en af landets bedste forsøgsafdelinger.

Om jobbet

Hos VKST Fields Trials skal du arbejde med:

  • Registrering af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr i markforsøg
  • Afgrødemåling og prøvetagning
  • Dataopgørelse, arkivering og datalevering til kunder
  • Forefaldende arbejde med blandt andet klargøring af såsæd, kemi og kontorarbejde
  • Desuden skal du hjælpe med kornprøver på mejetærsker og i kornanalyse og forefaldende forsøgsarbejde

Stillingen kræver stor fleksibilitet, da vores arbejde er afhængigt af vejret og afgrødernes vækst.

Om dig

Det er vigtigt, at du brænder for at lave forsøgsarbejde, hvor rettidighed og kvalitet er i højsædet. Du er omhyggelig, arbejder selvstændigt og har et godt humør og gode samarbejdsevner.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring med planter og plantesygdomme er en stor fordel. Det er et plus, hvis du har praktisk erfaring, men det er ikke afgørende. Det er nødvendigt, at du kan køre i egen bil. Sprøjtecertifikat er også en fordel for stillingen, men ikke afgørende.

Hvem er vi hos VKST Field Trials

VKST Field Trials laver både firmaforsøg og landsforsøg, samtidig med at vores egne, innovative forsøg har høj prioritet – Vi ønsker at være Danmarks bedste forsøgsvirksomhed.

Vores professionelle forsøgsafdeling udgør et vigtigt grundlag for den viden, som formidles til kunderne af vores planteavls- og maskinkonsulenter.

VKST Field Trials har både afdeling i Ringsted og i Holeby på Lolland. Du vil blive tilknyttet forsøgsafdelingen i Ringsted, hvor vi er 10 faste medarbejdere samt 3-4 sæsonansatte.


Praktiske oplysninger

Arbejdsstedet er som udgangspunkt VKST’s forsøgsgård, Kongstedvej 4B, 4100 Ringsted. Stillingen er tidsbegrænset, med start 1. marts og er frem til den 30. september 2024, med mulighed for en fast stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forsøgsleder Søren Møller på tlf. 4034 7354.

Ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 21. januar 2024.

Se gerne denne video om en af vores nyansatte medarbejdere i Ringsted, der fortæller om sit arbejde med forsøgene:


VKST som arbejdsplads

Se vores video om VKST som arbejdsplads og bliv klogere på, hvorfor det er en god ide at blive en del af VKST.

Læs mere om karriere i VKST

Du kan læse meget mere om VKST som arbejdsplads i siderne herunder:

Personalegoder

Mød medarbejderne

Kunderelationer

Faglighed og udvikling

Work/life balance