Fagligt stærk og ambitiøs økonomirådgiver med økonomisk overblik til VKST i Aakirkeby

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens landbrugsrådgivning og hjælpe vores kunder med at realisere deres fulde potentiale? Så bliv en del af vores fantastiske økonomi-team!

Vi søger lige nu en passioneret økonomirådgiver, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder ved at tilbyde skræddersyet rådgivning inden for økonomi, regnskab og driftsøkonomisk rådgivning sammen med resten af vores dedikerede team.

Om stillingen

Som Økonomirådgiver i VKST får du en spændende kundeportefølje, der vil udfordre dig både fagligt og personligt, og som kræver, at du kan operere i feltet mellem aflevering af skatteregnskaber og årsrapporter, driftsøkonomisk rådgivning, optimering af indtjening og forretningsudvikling.

Du bliver kundeansvarlig for en række virksomhedsejere, der primært driver landbrug, og dermed skal du samle trådene på tværs af VKST, så kunden oplever sammenhæng og synergi i alle vores ydelser. Du vil derfor arbejde tæt sammen med VKST’s andre specialister på tværs af områder som planteavl, kvæg, svin, og økologi, for at sikre vores kunder den mest omfattende og tværfaglige rådgivning.

Primære arbejdsopgaver:

  • Du skal levere strategisk og handlingsorienteret rådgivning med udgangspunkt i kundens økonomi
  • Du skal arbejde med finansiering, budgetter og økonomiske analyser
  • Du får ansvaret for egen kundeportefølje, og skal aflevere skatteregnskaber og årsrapporter til dem
  • Du skal sørge for, at VKST’s rådgivning til kunden er koordineret og harmonerer med de mål, der er sat for kundens virksomhed

Din personlige profil

Du brænder for at yde rådgivning og sparring, er udadvendt, positiv og entusiastisk, og har en kunde- og forretningsorienteret tilgang – for det forventer vores kunder, og det forventer vi af dig.

Du har en økonomisk eller regnskabsmæssig baggrund med en uddannelse som jordbrugsøkonom, HD, cand.merc.aud., cand.oecon., agrarøkonom, agro business economist eller lignende.

Du har forståelse for tal og trives med et udadvendt job, hvor du ofte er ude ved kunder, og du får energi og motiveres af samtaler og sparring med kunden. Du er god til at kommunikere og har gennemslagskraft, så kunden føler sig tryg, godt vejledt og lyttet til. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til økonomisystemet Ø90.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er ambitiøs både på egne og kundernes vegne
  • Har både gennemslagskraft og evnen til at lytte, spørge ind og konkludere

Som person er du:

  • Nysgerrig, drevet og passioneret omkring at udforske nye muligheder og ikke bange for at sætte nye standarder
  • Udadvendt og en dygtig formidler, uanset om du sidder alene med kunden eller taler til 100 mennesker

Hvad kan vi tilbyde dig hos VKST

Hos VKST står vi i spidsen for innovation og ekspertise inden for landbrugsrådgivning. Med kontorer i Sorø, Nykøbing Falster, Vejle og på Bornholm er vi et af Danmarks førende rådgivningsselskaber dedikeret til landbruget. Vores mission er klar: Vi vil give vores kunder bedre råd til livet.

Landbruget står over for mange udfordringer og enorme muligheder, og det bliver din opgave at hjælpe den enkelte kunde med at udfolde det potentiale, der er på den enkelte bedrift. Som rådgiver skal du kunne matche nogle af landets dygtigste, mest innovative og ambitiøse landmænd. Men du er ikke alene. Du bliver en del af et hold, hvor alle faggrupper arbejder sammen om at rådgive kunden.

Hos VKST tror vi nemlig på styrken i fællesskab og det at arbejde sammen mod et fælles mål. Ved at blive en del af vores team, træder du ind i et miljø, hvor samarbejde, vidensdeling og faglig udvikling er i højsædet. Vi forstår, at vores succes og realiseringen af vores vision er afhængig af hvert enkelt medarbejders bidrag og evnen til at arbejde sammen som en enhed.

Du vil derfor aldrig stå alene med en udfordring hos VKST. Vores tilgang er baseret på teamwork, hvor vi støtter hinanden, udveksler idéer og sammen finder de bedste løsninger til vores kunder.

Din nye arbejdsplads

Dit arbejdssted bliver i vores rådgivningshus i Aakirkeby. I økonomirådgivningen bliver du en del af et hold, på tværs af lokationerne, hvor der både er erfarne kræfter og nye rådgivere – og masser af faglig sparring.

I VKST vil du opleve kolleger med høj faglighed, og du får et stærkt bagland med ca. 320 dygtige kolleger både i Vejle, Aakirkeby, Nykøbing F. og Sorø.

Vi har sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider samt gode sociale tiltag. Hos VKST er det vigtigt for os, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvorfor vi prioriterer en arbejdsuge inden for rammerne.

Vi søger hele tiden nye ambitiøse økonomirådgivere, og hvis vi tror, at du matcher vores kunder og os, så kalder vi løbende ind til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Brian Kragbæk på tlf. 2961 9362 eller bkr@vkst.dk.


VKST som arbejdsplads

Se vores video om VKST som arbejdsplads og bliv klogere på, hvorfor det er en god ide at blive en del af VKST.

Læs mere om karriere i VKST

Du kan læse meget mere om VKST som arbejdsplads i siderne herunder:

Personalegoder

Mød medarbejderne

Kunderelationer

Faglighed og udvikling

Work/life balance