Lønassistent til team med holdånd i top

Kan du lide en hverdag med drive, og hvor pulsen kan mærkes, når du rammer deadline for udbetaling af lønnen? Så er du måske vores nye kollega i lønteamet i VKST. 

I VKST er vi specialiseret i rådgivning til landbrugsvirksomheder. Vi hjælper mere end 5.000 kunder med alle aspekter af virksomhedens drift og udvikling, heriblandt også lønudbetaling til kundernes medarbejdere.

Om stillingen

Vi er i dag et team på 4 løn- og revisorassistenter, som dagligt jonglerer med mange forskelligartede opgaver inden for lønbogholderiets A-Å. Vi har ofte korte deadlines og er et team, som skal håndtere mange hands-on-opgaver og hurtigt finde gode løsninger til vores kunder.

Hverdagen i lønteamet er meget afvekslende og til tider også uforudsigelig. Den rette kandidat trives i en rolle, hvor nogle dage er mere tempofyldte end andre.

Som lønassistent vil dine primære arbejdsopgaver være: 

  • Lønkørsel (14-dags løn og månedsløn)
  • Indberetninger (Refusion, syge-/raskmeldinger, e-indkomst)
  • Ansøge om skattekort og CPR-nr.
  • Løbende lønreguleringer

Vi lever af at servicere vores kunder, og derfor kræver stillingen i lønteamet en vis portion omstillingsparathed, da kunderne ofte ringer i sidste øjeblik med ændringer til en måske allerede udarbejdet lønkørsel. Derfor tager du imod kundens kursændringer med et smil og er straks fokuseret på at finde den bedste løsning for den enkelte kunde.

Som en del af VKST har du stor indflydelse på sammensætningen af din arbejdsuge, så arbejdsliv, familieliv og fritid går op i højere enhed. Og når deadline for lønnen nærmer sig, oplever du, at I i teamet står ryg-mod-ryg og hjælpes ad, indtil lønnen er klar, og deadline er nået.

Til dagligt arbejder vi i lønsystemet Intect, og et kendskab til systemet vil være en fordel, men ikke et krav.

Om dig

Som person er du løsningsorienteret og vægter kundeoplevelsen hos den enkelte kunde højt. Du kan formidle regler klart og tydeligt på alle niveauer – både til kunden og kundens medarbejdere.

Som lønbogholder er du hjemmevant i ansættelsesretslige vilkår og kan også være tydelig i regler og tolkninger.

Du er ligeledes en rolig og stabil medarbejder, og de andre i teamet ved, at de kan regne med dig.

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med at udarbejde løn til timelønnede medarbejdere, og derudover ser vi gerne, at du har kendskab til udenlandsk arbejdskraft, søgning af dansk CPR-nr., dagpengerefusion samt kendskab til 3F-overenskomsten, da det ofte er den overenskomst, som vores kunder er underlagt.


VKST som arbejdsplads

I VKST møder du kolleger med høj faglighed og en uformel omgangstone i et fællesskab, hvor alle byder hinanden velkommen.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at styrke rådgivningen til den enkelte kunde. Det betyder, at du får et stærkt bagland med ca. 330 dygtige kolleger fordelt på vores kontorer i Sorø, Nykøbing F., Vejle og Aakirkeby. Heraf er 110 medarbejdere tilknyttet forretningsområdet Skat og Regnskab.

Vi prioriterer langvarige kunderelationer og hurtig handling. Her gør din indsats en forskel, fordi vi ved, at du er dygtig – præcis som dine kolleger er det.

Som en del af VKST har du stor indflydelse på sammensætningen af din arbejdsuge således, at arbejdsliv, familieliv og fritid går op i højere enhed – også når regnskabssæsonen rammer.

I VKST får du plads til livet – plads til frihed, udvikling og til at være præcis den, du er. Fordi hos os er arbejdsglæde ikke bare et mål, det er en del af hverdagen.

Vi har kantineordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider samt gode sociale tiltag, og vi arbejder ud fra devisen om frihed under ansvar.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gert Kuhn Iversen på telefon 2452 2787 eller på e-mail gki@vkst.dk.

Du kan søge stillingen ved at klikke på knappen ”Søg stillingen”. Vi holder samtaler løbende, og der er derfor ansøgningsfrist og tiltrædelse hurtigst muligt.


Se vores video om VKST som arbejdsplads, og bliv klogere på, hvorfor det er en god ide at blive en del af VKST.

Læs mere om karriere i VKST

Du kan læse meget mere om VKST som arbejdsplads i siderne herunder:

Personalegoder

Mød medarbejderne

Kunderelationer

Faglighed og udvikling

Plads til livet

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*