Medarbejdere til regnskabsafdeling i udvikling

Har du appetit på tal, regnskab og økonomi? Vi søger dig, der vil udvikle din karriere i en rolle tæt på kunden og midt i digitaliseringen af regnskab og bogholderi. Hos os får du et arbejdsliv, du selv kan være med til at forme, i en afdeling med fokus på arbejdsglæde og faglig udvikling.

VKST er en af landets største rådgivningsselskaber inden for landbrug. Vi tror på langvarige kunderelationer og på, at innovation i landbruget spiller en vigtig rolle i en grønnere fremtid. Nu søger vi flere regnskabsmedarbejdere til et nyt team i vores regnskabsafdeling.

Hvis du drømmer om at udvikle dine evner inden for skat, årsregnskaber og moms – eller bare gerne vil kunne mestre kringlede regler som f.eks. momsfradrag for aktiver med blandet benyttelse – er det her din chance for at blive specialist.

Hos os får du et arbejdsliv i balance. Du kan f.eks. selv vælge, om din fremtidige kontorplads skal være placeret i Nykøbing F. eller i Sorø, ligesom vi efter din ansættelse prioriterer at arbejdsliv, familieliv og fritid skal kunne gå op i en højere enhed.

Din hverdag

Din vigtigste opgave er at sikre, at vores kunder har overblik over deres tal. Måske begynder din dag med at afstemme momsregnskab, inden du hopper på et webinar for at lære om en ny digital løsning til bogføring. Over frokosten fortæller din kollega om en sjov kommentar fra en kunde, som får hele bordet til at hyle af grin, og bagefter hjælper en kollega dig med at finde rundt i skatteregler.

Du bliver en del af et team, hvor I alle er relativt nye til regnskabssystemet Ø90, som bruges i vores produktion af regnskaber til landbruget. Derfor består hverdagen også af, at I sammen lærer om de systemer, regler og krav, der er særlige for vores branche.

I takt med din udvikling får du ansvar for egne kunder – nogle vil du måske kun tale med et par gange årligt, mens andre bliver faste gæster i din hverdag. Uanset hvad står dine kolleger klar med sparring, støtte og selskab i kaffepausen.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Bogføring, momsindberetninger og opgørelser
  • Controlling af automatiseret bogføring og afstemning
  • Kundekontakt i forbindelse med bogføring og digitalisering
  • Opstilling af regnskaber
  • Udarbejdelse af skatteregnskaber og årsrapporter

Som medarbejder i VKST får du desuden en personlig udviklingsplan. Det indebærer, at du sammen med din leder sætter langsigtede mål for at styrke dine personlige og faglige kompetencer, så du altid har et pejlemærke for din karriere og ambitioner her hos os.

Hvem er du?

Måske bevæger du dig allerede hjemmevant i et bogholderi – eller måske har du lige fået færten af det under din kontoruddannelse? Det centrale er, at du kan se dig selv arbejde med regnskaber i lange baner – mange og meget forskellige. Samtidig holder du altid kunden i fokus og er nysgerrig efter at lære mere om faget og branchen.

Det vigtigste for os er dine personlige kompetencer. Vi forventer, at du er løsningsorienteret, åbensindet og imødekommende – også når du møder modstand og skal slå kursen om. Og så er det vigtigt, at du kan drive dine opgaver i mål selvstændigt, men at du også er god til at samarbejde med andre, når du støder på en hjernevrider og har brug for hjælp.

Har du ovenikøbet masser af godt humør med til kaffepausen, lyst til at starte et team op fra bunden og en solid holdspillerånd, så passer du rigtig godt ind hos os.

Derudover:

  • Er du indstillet på at lære det, du ikke kan i forvejen, når det gælder regnskabsopgørelser, skatteregnskaber og årsrapporter
  • Trives du med en vekslen mellem deadlines og rutiner i hverdagen
  • Er du glad for at skabe gode relationer til dine kolleger og til kunderne
  • Har du en økonomisk baggrund

VKST som arbejdsplads

VKST er en førende rådgivningsvirksomhed i landbrugssektoren samt en af landets største landboforeninger. Her møder du kolleger med høj faglighed og en uformel omgangstone i et fællesskab, hvor alle byder hinanden velkommen.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at styrke vores rådgivning. Det betyder, at du får et stærkt bagland med ca. 320 kolleger fordelt på vores kontorer i Sorø, Nykøbing F., Vejle og Aakirkeby. Heraf er 110 medarbejdere tilknyttet forretningsområdet Skat og Regnskab.

Her gør din indsats en forskel, fordi vi ved, at du er dygtig – præcis som dine kolleger er det.

Som en del af VKST har du stor indflydelse på sammensætningen af din arbejdsuge således at arbejdsliv, familieliv og fritid går op i højere enhed. Vi kalder det plads til livet – plads til frihed, udvikling og til at være præcis den, du er. Fordi hos os er arbejdsglæde ikke bare et mål, det er en del af hverdagen.

Vi har kantineordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider, personaleforening med gode sociale arrangementer og meget mere.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingslederen for det kontor, du ønsker at blive en del af:

Sorø: Afdelingsleder Maria Nordkvist Johansen på telefon 2445 9856 eller mail mnj@vkst.dk

Nykøbing F.: Afdelingsleder Thomas Sembach Hansen på telefon 2381 6271 eller på mail tsh@vkst.dk.

Har stillingen fanget din interesse, så send dit CV og andre relevante bilag til os snarest. Vi holder samtaler løbende, og der er derfor ansøgningsfrist og tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Se vores video om VKST som arbejdsplads, og bliv klogere på, om VKST er det rette sted for dig. Du kan også læse mere om os på vores karriereside her.

Læs mere om karriere i VKST

Du kan læse meget mere om VKST som arbejdsplads i siderne herunder:

Personalegoder

Mød medarbejderne

Kunderelationer

Faglighed og udvikling

Plads til livet

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*