Grisefagligt kursus

Investér i dine medarbejdere og styrk deres kompetencer med vores grisefaglige kursus.

At arbejde i en grisestald kræver forståelse for dyrevelfærd, produktionseffektivitet og korrekt håndtering af de daglige opgaver. For mange medarbejdere, der ikke har tidligere erfaring med dansk griseproduktion, kan det være en udfordring at navigere i de komplekse arbejdsopgaver og forstå betydningen af deres arbejde. Derfor har vi udviklet dette kursus.

Kurset er specielt udviklet til medarbejdere, der ikke har forudgående kendskab til griseproduktion eller til udenlandske medarbejdere, der har arbejdet med anderledes systemer og arbejdsgange end dem, der er i dansk griseproduktion. Det giver dem en fundamental viden om arbejdet i grisestalden, hvilket ikke kun øger deres faglige kompetencer, men også deres forståelse og motivation i arbejdet.

Vil du høre mere om kurset? Så kan du kontakte griserådgiver Emma Hansen på telefon 2014 9350 eller e-mail emha@vkst.dk.

Få motiverede og effektive medarbejdere med Grisefagligt kursus

Investér i dine medarbejde og mærk det på bundlinjen

At investere i dine medarbejdere gennem dette kursus vil ikke kun gøre dem dygtigere og mere tilfredse, det vil også kunne mærkes på din virksomheds bundlinje.

Med bedre uddannede og mere motiverede medarbejdere vil arbejdsgangene nemlig blive mere effektive, hvilket i sidste ende vil gavne hele produktionen.

Kurset kan gennemføres på både dansk og engelsk, så alle medarbejdere kan deltage.

Hele stalden rundt

Vores grisefaglige kursus er designet til at give medarbejdere uden forudgående kendskab til griseproduktion en grundlæggende viden, der klæder dem på til at udføre deres arbejde med større forståelse og selvtillid.

Gennem fem kursusdage får deltagerne mulighed for at komme hele stalden rundt. De lærer om alt fra flow og smittebeskyttelse til specifikke aspekter af grisestalden, som farestalden og klimastalden.

Det betaler sig at investere i medarbejdernes motivation. Første trin i det er, at medarbejderne forstår baggrunden og effekten af deres opgaver. Kurset er derfor ikke blot en investering i deres faglige udvikling, men også i deres engagement og arbejdsglæde – og det kan også mærkes på bundlinjen.

De færdigheder og den viden, de tilegner sig, vil ikke kun gøre dem mere kompetente, men også mere fleksible, da de bliver i stand til at hjælpe med forskellige opgaver i stalden. Det skaber en mere strømlinet arbejdsproces, hvor alle medarbejdere kan træde til, hvis der opstår sygdom eller fravær, og driftslederen vil opleve en lettere håndtering af den daglige drift.

Skræddersyet til din besætning

Vi tilpasser kursusindholdet til din specifikke besætning og det staldsystem, du arbejder med. Dette sikrer, at dine medarbejdere får præcis den viden, der er relevant for jeres daglige arbejde.

Med grisefagligt kursus får dine medarbejdere teoretisk viden, som de skal arbejde med mellem kursusgangene, og som de kan bruge fremadrettet, herunder en kompetenceudviklingsplan og kursusbevis for det gennemførte kursus.

Du kan se et eksempel på indhold af kursusdagene i skemaet herunder. Du er også mere end velkommen til at kontakte griserådgiver Emma Hansen på telefon 2014 9350, hvis du vil vide mere.

Kursets indhold alle dage:

Dag 1:
Flow og smittebeskyttelse
Dag 2:
Polte, løbe- og drægtighedsstald
Dag 3:
Farestald
Dag 4:
Klimastald
Dag 5:
Stalden generelt
– Intro og kompetencekatalog
– Smittebeskyttelse
– Soens og grisens cyklus
– Tilsyn af drægtige søer
– Opdræt af polte
– Brunstobservering og inseminering
– Kuldudjævning
– Tilsyn i farestalden
– Jerntildeling
– Flytning af grise
– Tilsyn af smågrise
– Foder og vand til grisen
– Vask af stalde
– Gylleudslusning

Læs også om

Med en kornanalyse ved du præcist, hvad proteinindholdet er, og du sikrer at bruge den korrekte mængde i foderet, og du får et retvisende grundlag at blande ud fra. Dermed opnår du den bedst mulige produktivitet i stalden og dermed også det bedste dækningsbidrag.

Jette Sandager

Emma Hansen