Grovfoder-analyse

Grovfoderanalyse

Det er vigtigt med et øget fokus på næringsindhold i grovfoder til heste, hvis du ønsker at din hest skal trives og præstere sit bedste.

Er du grovfoderproducent, er det derfor en rigtig god idé at få taget analyser af dit hø/wrap – og det kan vi hjælpe dig med hos VKST.

Kontakt gerne foder-specialist Kathrine Gaarde Jakobsen på telefon 4023 7394, hvis du har spørgsmål til grovfoderanalyse.

VKST tilbyder også foderplanlægning til dine heste, så du kan fodre efter behov. Læs mere om foderrådgivning og foderplanlægning til heste her.

Få en professionel grovfoderanalyse til heste hos VKST

Vælg selv: Aflever din prøve her, eller få os ud og tage prøven

Du kan nemt aflevere dine prøver til analyser hos VKST i Sorø. Alt, hvad du skal gøre, er at kontakte hesterådgiver Kathrine Gaarde Jakobsen på telefon 4023 7394, så vi får lidt info om grovfoderet.

Har du et CHR-nr, så vil vi meget gerne have denne oplysning. Herefter kan prøven afleveres i receptionen, og så sørger vi for at pakke prøven og sende den af sted til Eurofins. Har du ikke mulighed for selv at aflevere prøven hos os, så kommer vi også gerne hjem til dig og udtager prøven og får den sendt af sted.

OBS! Hvis du afleverer din prøve hos VKST, så skal du printe, udfylde og medbringe denne formular: Oplysninger om grovfoder til analyse.

Priser på grovfoderanalyser til hest er:

ProduktPris
Wrap/hø alm.750 kr.
Wrap/hø alm. inkl. mineraler1.100 kr.
Wrap/hø alm. inkl. mineraler og selen1.350 kr.

Jeg har brug for at vide, hvornår jeg er ved at gøre noget forkert, og hvad jeg kan gøre bedre, og det får jeg med den her sparring med VKST.

Rådgivning / Flemming Risbjerg / Skibby

Hvorfor er en grovfoderanalyse vigtig?

Enhver foderplan til heste bygges op om selve grovfoderet. Det betyder også, at du som udgangspunkt kun skal tildele den mængde protein, stivelse, fedt, vitaminer og mineraler i krybben i form af kraftfoder, som der IKKE er at finde i grovfoderet.

På den måde dækkes hestens totale behov for energi- og næringsstoffer.

Du kan først være helt sikker på, hvad du skal tilsætte af kraftfoder, og hvad det skal indeholde af næringsstoffer, når du kender næringsindholdet i dit grovfoder. Derfor er det en rigtig god idé at analysere dit grovfoder.

Få ord på din analyse hos VKST

En grovfoderanalyse gør dig også klogere på dets indhold af energi, cellevægsstoffer samt fordøjeligheden af både cellevægsstoffer og protein. Disse spiller ind som vigtige indikatorer, når foderplanlægningen udarbejdes, da det er pejlemærker for, hvor mange kg der skal udfodres.

Ved køb af grovfoderanalyse hos os i VKST hjælper vi med at forklare, hvorvidt grovfoderet ligner eller adskiller sig fra gennemsnitsværdierne. Vi sætter altså ord på din analyse.

Læs også om

Hvis du har mere end fire heste, eller et blandet dyrehold med for eksempel heste og får, er du omfattet af reglerne for erhvervsmæssigt dyrehold, og så kommer kommunen på miljøtilsyn, hvor miljøforholdene på ejendommen bliver registreret og vurderet.

Hos VKST kan vi hjælpe dig med at blive klar til et kommunalt miljøtilsyn på din hesteejendom, så du undgår anmeldelser og bøder.

Kathrine Gaarde Jakobsen