Foderplanlægning

Uanset om du lige har erhvervet dig din første fritidshest, du har en konkurrencehest, der skal præstere på højt plan, eller om du har en stald fuld af forskellige heste med individuelle behov, så kan VKST hjælpe dig med rådgivning i foder og foderplanlægning.

Vi bestræber os altid på at holde en foderplan så simpel som muligt med fokus på både kvalitet, næringsstoffer og fordøjelighed.

Kontakt hesteteamet i VKST på telefon 7027 9000, hvis du ønsker uvildig foderplanlægning til dine heste.

Foderplanlægning sparer dig penge, når du fodrer til behov

Foderplanlægning: Hver hest har specifikke behov

Foderplanlægning bør altid tage udgangspunkt i den enkelte hests behov. Hvis du fodrer til behov og ikke mere end til behov, kan du spare penge i den lange ende, og din hest vil trives.

Der kan være mange ting, man skal tage højde for ved foderplanlægning til heste. Det gælder f.eks. race, alder, brug (livsytring), stofskifte og huld.

Nøjsomme racer som islandske heste skal eksempelvis ikke have foder, der er energirigt og højt på sukker.

På den anden side, må hestene heller ikke blive for tynde, fordi der ikke er nok energi i grovfoderet.

Vi hjælper med en fornuftig foderplan

Udover selve hesten og dens daglige arbejde og træning, er der også andre vilkår, der kan være afgørende for den bedste foderplan. Det kan eksempelvis var vilkår i forhold til opstaldningsstedet eller andre fysiske problematikker hos hesten.

Vores hesterådgiver har mange års erfaring inden for foderrådgivning af heste, og vi tager altid udgangspunkt i den enkelte hests behov samt det grovfoder, der er til rådighed.

Læs også om

Der er mange ting at være opmærksom på i tilfælde af, at kommunen kommer på tilsyn. Har du de korrekte tilladelser til dit hestehold, og hvad skal du ellers være opmærksom på inden et kommunalt miljøtilsyn?

Hos VKST kan vi hjælpe dig med at blive klar til et kommunalt miljøtilsyn på din hesteejendom, så du undgår anmeldelser og bøder.

Kathrine Gaarde Jakobsen