Bedre rådgivning til din virksomhed
Som rådgivningsvirksomhed er vi omfattet af hvidvaskloven. Den forpligter os til at foretage en kundekendskabsprocedure, der bl.a. omfatter en konkret risikovurdering af, hvorvidt vi eller din virksomhed kan blive misbrugt til bl.a. hvidvask, skatte- og momsunddragelse eller finansiering af terror. Det kræver, at vi dokumenterer og opbevarer en række identitets- og kontroloplysninger på dig og din virksomhed. For at gøre det på den mest enkle, sikre og effektive måde, bruger vi et system udviklet af Visma Creditro A/S.
Denne proces er vi i gang med lige nu, og derfor har du modtaget en mail fra systemet.
Derfor gør vi det
Det er lovpligtigt, at vi sikrer dokumenteret kendskab til dig og din virksomhed både ved opstarten af dit kundeforhold samt med løbende opdatering. Ved at kende din virksomhed grundigt, kan vi også opdage mærkelige transaktioner eller uregelmæssigheder og reagere på det, hvis noget ser mistænkeligt ud. Det er altså en ekstra sikkerhed for dig, idet din virksomhed ikke ubevidst kommer til at bidrage til f.eks. hvidvask.
Mange typer af virksomheder, herunder også rådgivningsvirksomheder, er underlagt hvidvaskloven. Tilsammen kan vores viden og erfaringer bidrage til at kortlægge de risici, der gør sig gældende for hvidvask og finansiering af terror, så vi bliver endnu bedre til at sikre mod det.
Vores samarbejdspartnere
Til formål for indsamlingen af oplysninger samarbejder vi med Visma Creditro A/S og Valeur Customer Service A/S.
Visma Creditro A/S står for den tekniske indhentning af og sikre opbevaring af dine oplysninger.
Valeur Customer Service A/S er vores samarbejdspartner, der tager telefonen, hvis du ringer med spørgsmål til udfyldelse af skemaet, tekniske problemer, el. lign. De behandler ligeledes dine oplysninger sikkert og fuldt fortroligt, og er dygtige til at guide dig igennem processen. Konsulenterne ved Valeur Customer Service sætter dig naturligvis i kontakt med en af vores egne rådgivere, hvis dine spørgsmål kræver særlig faglig viden.
Har du spørgsmål?
Ved spørgsmål til udfyldelse af skemaet eller tekniske problemer, kan du kontakte Valeur Customer Service på telefon: 5786 5100
Ved generelle spørgsmål relateret til vores Risiko- og compliance afdeling, kan du sende en mail til hvidvask@vkst.dk.
Tak for, at du passer på dine oplysninger
Vi opfordrer altid til, at du forholder dig kritisk til mails, der beder om følsomme oplysninger – det er sund fornuft og god sikkerhed. Er du i tvivl om, hvorvidt en henvendelse fra VKST er reel, er du altid velkommen til at kontakte os for at være på den sikre side.

