Staldskole

Staldskole til kvæg er en uddannelses- og træningsmetode, der sigter mod at øge landmænds og kvægbrugeres viden og færdigheder inden for kvægopdræt.

Hos VKST hjælper vi dig i gang med staldskole og får skabt hold, der matcher dine ønsker for undervisning og uddannelse.

På staldskolerne vil I mødes i en gruppe med ligesindede fra andre bedrifter inden for et givent emne eller tema og i fællesskab hjælpes ad med at styrke fagligheden og resultaterne.

Kontakt gerne Marjolein Tersteeg på telefon 2180 1624 eller mail mat@vkst.dk, hvis du overvejer staldskole til dig eller en af dine medarbejdere.

Staldskole opgraderer den eneklte medarbjeders viden og færdigheder inden for kvægopdræt

Hvad går staldskole ud på?

Staldskole i kvægproduktionen er en hands-on tilgang, hvor deltagerne får mulighed for at lære og praktisere forskellige aspekter af kvægpleje og staldforvaltning.

Formålet med staldskoler er at uddanne landmænd og kvægbrugere i bedste praksis og nyeste metoder inden for kvægopdræt.

Deltagerne i staldskolen får mulighed for at forstå og anvende viden om eksempelvis dyrevelfærd, fodring, reproduktion, sundhedspleje, kalvepasning, avl af kvæg eller andre udvalgte emner. Det kan også være emner som optimal staldindretning, hygiejne og miljømæssige faktorer, der påvirker dyrenes trivsel og produktivitet.

Hvordan foregår det i praksis?

Under staldskolen får deltagerne ofte hands-on erfaring ved at arbejde direkte med kvægene i staldmiljøet. De lærer at observere og vurdere dyrenes adfærd og sundhedstilstand, identificere og håndtere sygdomme og skader samt udføre grundlæggende dyreplejeopgaver som fodring, malkning og klipning af kløer.

Deltagerne får også mulighed for at lære om korrekt brug af udstyr og teknologi, der anvendes i moderne kvægproduktion inden for det givne emne eller tema.

En staldskole til kvæg afholdes oftest på et eksisterende kvægbrug, hvor deltagerne får mulighed for at lære i et reelt arbejdsmiljø. Nogle møder i staldskolen kan dog også afholdes hos eksempelvis VKST, hvis mødet kræver en anden form for undervisning end praksis staldundervisning.

Hvem kan komme i staldskole?

Staldskoler er for medarbejdere på alle niveauer, fra grundlæggende indføring i kvægpleje til mere specialiserede emner for erfarne kvægbrugere. Staldskolen længde kan variere alt efter emne og behov.

Gennem staldskoler får landmanden mulighed for at opgradere den enkelte medarbejders viden og færdigheder inden for kvægopdræt, og selve driftseffektiviteten og produktiviteten bliver dermed forbedret og skaber en bedre bundlinje.

I sidste ende bidrager det til at sikre en ansvarlig og bæredygtig kvægproduktion samt forbedret dyrevelfærd og kvaliteten af de producerede kvægprodukter.

Læs også om

En høj produktion i kvægstalden bunder i sunde og raske køer med højt ydelsesniveau. Og her er foderet et af de mest afgørende elementer for succes.

Marjolein Tersteeg

Jesper Hagelund