Udtagning af lavbundsjord i landbruget

Udtagning af lavbundsjord

Vil du være med til at nedbringe udledning af drivhusgasser? I VKST kan vi vurdere, om der er potentiale til permanent udtagning af kulstofrige lavbundsjorde på din ejendom samt afdække muligheder og konsekvenser i forhold til tilskud fra den nationale Klima-lavbundsordning.

Ordningen er frivillig, og tilskuddet kan søges af både private lodsejere, fonde og virksomheder – her kan vi stå for ansøgningen. Hvis flere lodsejere går sammen i et større projektområde over matrikelskel, er det kommunen, der skal stå for ansøgningen – her kan vi være rådgivere på projektet.

I VKST er vi klar til at hjælpe dig med at ansøge om udtagning af lavbundsjord på din ejendom, og dermed reducere udledning af drivhusgasser og få gavn af de synergier, der følger med indsatsen. Ønsker du hjælp til klima-lavbundsordningen og udtagning af lavbundsjord eller yderligere information, er du mere end velkommen til at kontakte Mikael Kirkhoff Samsøe på telefon 2146 7458.

Udtagning af lavbundsjord – klimavenlig genopretning af naturlige landskaber

Hvad er udtagning af lavbundsjord?

Udtagning af lavbundsjord i landbruget betyder at tage lavtliggende, vandmættede jorde ud af drift for at reducere drivhusgasudledning, forbedre vandkvaliteten og fremme biodiversiteten.

Ved at stoppe dræningen og lade jorden vende tilbage til naturlige vådområder, mindskes klimabelastningen, og de økologiske funktioner i landskabet styrkes.

Hvad dækker tilskuddet?

Tilskuddet dækker en engangskompensation samt anlæg og projektering. Kompensationssatserne beregnes på baggrund af arealanvendelsen i perioden 2015-2019.

Arealer i omdrift kompenseres med et engangsbeløb på 82.500 kr./ha. Permanente græsarealer udløser 31.000 kr./ha, og naturarealer kompenseres med 4.500 kr./ha. Næste ansøgningsrunde i forbindelse med udtagning af lavbundsjord bliver annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Der kan være mange spørgsmål i forbindelse med udtagning af lavbundsjord, og der er ofte mange hensyn og praktiske udfordringer, man skal have til at gå op i en højere enhed. Her kan du læse Landbrugsinfos fakta og gode råd om udtagning af landbrugsjord.

Inden der ansøges om tilskud, er det nødvendigt at screene sine jorder for bl.a. at fastslå, om projektet lever op til kriterierne om minimum 10 ha projektareal med minimum 60 % tørvejordsoverlap.

Med rådgivning om lavbundsjord får du:

  • Overblik over mulighederne på din bedrift
  • Lokalisering af, hvor der kan udtages lavbundsjord
  • Hjælp til projektering m.v.
  • Hjælp til at fremskaffe de nødvendige godkendelser og dispensationer fra myndigheder
  • Beregning af effekt og omkostninger
  • Indsendelse af ansøgning om tilskud
  • Hydrauliske informationer og kortlægning af opland
  • Viden om fredede arter omfattet af Habitatdirektivet
  • Overblik over konsekvenser for husdyrproduktionen
  • Inddragelse af natur- og jagthensyn
  • Overblik over jordbundsforhold og indhentning af drænoplysninger

Jeg har brug for at vide, hvornår jeg er ved at gøre noget forkert, og hvad jeg kan gøre bedre, og det får jeg med den her sparring med VKST.

Rådgivning / Flemming Risbjerg / Skibby

Jeg vil klart anbefale andre at få lavet et DBII Tjek, da det giver et overblik over, hvilke udgifter du har på din planteproduktion og dermed også et overblik over dine tal.

DBII Tjek / Carsten Brædder / Nysted

Jeg vil mene, at et DBII Tjek er et godt redskab for os landmænd til at holde styr på udgifterne i marken.

DBII Tjek / Carsten Brædder / Nysted

Jeg vil sige, at det har været en positiv overraskelse af få et DBII Tjek af vores afgrøder, for det bekræftede, at det godt kan betale sig at dyrke roer.

DBII Tjek / Carsten Brædder / Nysted

Med Klima-lavbundsordningen kan du få tilskud på udtagning af kulstofrige lavbundsjorde

Hvorfor giver det mening med udtagning af lavbundsjord?

Jord, der er rig på kulstof (C) indeholder en høj mængde tørv. Tørv består primært af tørvemosser, der ikke er nedbrudt, fordi omsætningen stoppes under iltfrie forhold i vandmættede jorde. I forbindelse med landbrugsproduktion er de lavtliggende våde jorder blevet drænet, hvilket har medført en iltning af tørvejorden.

Når tørvejorden iltes, nedbrydes de ikke omsatte tørvemosser, og som følgevirkning udledes drivhusgasser som kuldioxid (CO2) og lattergas (N2O) til atmosfæren. I atmosfæren vil drivhusgasserne bidrage til forøget drivhuseffekt, der fører til klimaændringer og højere temperaturer global set.

Hvis der genskabes naturlig hydrologi, og tørvejorden igen bliver permanent eller periodevis vådere, standses drivhusgasudledningen. Jorden iltes ikke længere, og nedbrydningen af det organiske materiale bremses. Så bliver drivhusgasserne i jorden i stedet for at blive udledt til atmosfæren. Tilskudsordningen har et bredt perspektiv og fokuserer på synergi i udtagningen af lavbundsjorder. Synergi er rettet mod vandrammedirektivet, fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet, biodiversitet, beskyttede naturtyper, rent drikkevand, friluftsliv, økologisk landbrug og klimatilpasning.

Kan jeg udtage lavbundsjord på mine arealer?

Projektet skal leve op til kriterierne om minimum 10 ha projektareal med minimum 60 % tørvejordsoverlap. Om kriterierne er overholdt, kan man undersøge på Miljøstyrelsens kort over tørveholdige jorder i Miljø-GIS.

Ordningen henvender sig især til marginalarealer, der er vanskelige at dyrke, giver lavt udbytte og ofte er oversvømmede. Hvis der er tale om vandløb i projektarealet, kan det blive muligt at hæve bunden i vandløbet eller genslynge det. Der kan laves stier gennem området, som en integreret del af projektet, men det er ikke et krav. Dyr må stadig afgræsse arealet, og der må slås hø. Endvidere er jagt muligt.

Hvad er udtagning af lavbundsjord? VKST hjælper dig!
Få rådgivning og sparring i forbindelse med klima-lavbundsordningen

Mere viden om lavbundsjorder

Ønsker du hjælp til klima-lavbundsordningen eller yderligere information, er du mere end velkommen til at kontakte vores konsulenter Mikael eller Kjeld via kontaktformularen her på siden. Du kan også få mere nyttig viden på Miljøstyrelsens hjemmeside:

Kjeld Pedersen

Mikael Kirkhoff Samsøe