skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Hverken stress eller en krise-situation er sundt på en arbejdsplads – heller ikke i landbruget. Og det kan have store omkostninger, hvis det ikke bliver håndteret korrekt.

Derfor tilbyder VKST professionel hjælp til at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen samt håndtering af en krise-situation.

Virksomhedsrådgiver Kasper Juhl Klausen fra VKST er uddannet landmand, jordbrugsteknolog og merkonom og har arbejdet mange år i landbruget som konsulent. Men han er også uddannet psykoterapeut og Master Coach og tilbyder hjælp til landmænd, der har brug for hjælp til stress- og krise-håndtering.

Stress: Både individuelt og i grupper

Stress kan opleves på forskellige måder. Der er store omkostninger forbundet med stressrelaterede sygemeldinger. Derfor er det vigtigt at kunne håndtere stress-situationer, inden det bliver til en decideret sygemelding.

Som arbejdsgiver/leder har du et stort ansvar for at forebygge stress på din arbejdsplads. Med et individuelt stress-forløb kan du lære at spotte stress-faktorer og reaktioner hos dig selv og blandt dine medarbejdere, og du lærer at håndtere stressede situationer og perioder på nye og effektive måder.

Stress-håndtering i grupper

  • Indlæg med teori og eksempler på, hvad stress er og kan gøre ved os
  • Mulighed for at undersøge i hvilke hverdags-situationer der er for meget stress, og hvad der evt. kan gøres

Individuel stress-håndtering

  • Stresscoaching
  • Hvilke konsekvenser har det?
  • Hvad driver dine handlinger, der giver stress-reaktioner?
  • Hvad skal evt. laves om og hvordan?

I processen arbejder vi både med podcast, øvelser, tegninger og stressprocesser, kognitive kort og ART-ark.

Eksempel fra landbruget

En svineproducent valgte få Kasper til at lave indlæg for medarbejdergruppen, med fokus på stressreaktioner og konkret fokus på hvilke faktorer der naturligt kunne påvirke medarbejderne.

Formålet var at skabet øget indsigt for alle, og dermed mulighed for at få mere indflydelse i de situationer der blev oplevet som stressende.

Virksomheden valgte derefter målrettet at arbejde med afgrænsede opgaver, med forventningsafstemninger, der var meget præcise i hvornår, hvordan og hvorfor en opgave skulle udføres.

Der sker nødvendigvis ikke noget ved at have travlt og at skulle præstere noget ekstraordinært i korte afgrænsede perioder. Det bliver først usundt hvis der ikke er en slutdato på den ekstraordinære præstation

Krise-håndtering: Fra let støtte til akut-terapi, når krisen rammer

Alle personer og virksomheder kan komme i modvind på et tidspunkt. Om det er selvforskyldt eller ej, så er det vigtigt med den rette støtte og en professionel håndtering, når krisen banker på døren, så skaderne minimeres.

Virksomhedsrådgiver Kasper Juhl Klausen kan som psykoterapeut og Master Coach hjælpe med alle former for krise-håndtering – både den personlige og den virksomhedsrettede.

En krise kan udbryde i både stort og småt og i form af alt fra stress, sorg og skilsmisse til økonomiske kriser.

Hjælp giver accept af situation

VKST tilbyder krisehåndtering i det omfang, der er nødvendigt, om det er støtte til hurtigt overblik og håndtering, eller der er tale om akut-terapi.

Med krisehåndtering får du redskaber til at få ro og et større overblik i selve krise-situationen. Du får præsenteret forskellige handlemuligheder og opnår indsigt, forståelse og sidst men ikke mindst accept af situationen.

Fordele ved hjælp til krise-håndtering:

  • Du får skabt ro og overblik i krisesituation
  • Med overblik og accept af situation er det mere muligt at tage indflydelse
  • Du får hjælp til at tage de næste og vigtige beslutninger for din egen og din sundheds skyld

Har du behov for hjælp til stress- eller krise-håndtering, så kontakt virksomhedsrådgiver Kasper Juhl Klausen på telefon 5786 5242, så du kan blive hjulpet godt videre.

Lean Tavlemøde | Et godt værktøj til landbruget
Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV