Inspirationspakke til fødevareproduktion

Pakken sætter fokus på udviklingen af lokale fødevarer og tager udgangspunkt i lige præcis dine ønsker om udvikling og afsætning af fødevarer.

Med pakken tilbyder VKST og Jesper Zeihlund dig et målrettet forløb, der giver dig ny inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med dine produkter eller starte en helt ny produktion op.

Det er et skræddersyet forløb til dig, der gerne vil udvikle nye, spændende fødevarer, men som mangler viden og inspiration til, hvordan du kommer ud over stepperne med din ide og dit produkt.

Målret udviklingen af din fødevareproduktion

2 timer med rådgivning og idekatalog

Virksomhedsrådgiver Bente Poulsen og fødevarespecialist Jesper Zeihlund besøger dig i to timer, hvor I sammen sætter fokus på nye ideer:

  • Skal du producere helt nye varer?
  • Hvordan skal emballagen se ud?
  • Hvem kan du afsætte til og i hvilke mængder?

Inden mødet beskriver du dine ideer, mål og strategi for de næste tre år, så vi har et fælles udgangspunkt, når mødet går i gang.

Efterfølgende modtager du et struktureret idekatalog sammen med referencer og ideer til netværk og samarbejdspartnere. Sammen med idekataloget får du også rådgivernes anbefalinger til, hvordan du kan arbejde videre med dine nye fødevarer.

Noget for dig?

Forløbet henvender sig både til landmænd, der gerne vil i gang med at producere fødevarer, og som har lyst til at starte noget nyt op. Og til fødevareproducenter, der allerede har en produktion, men som savner inspiration til at komme videre og øge salget/produktionen.

Unikt samarbejde

VKST og Jesper Zeihlund fra NCFL (Nordisk Center for Lokale Fødevarer) har indgået et samarbejde, der giver dig en unik mulighed for at få adgang til rådgivning og inspiration, der kombinerer stor erfaring med fødevareproduktion og viden om økonomi og virksomhedsdrift.

Jesper Zeihlund er selvstændig konsulent og kok med mange års erfaring fra den gastronomiske verden og fødevarebranchen. Jesper har et stort netværk inden for fødevareproduktion og bidrager med en enorm iderigdom og sin praktiske erfaring. Bente Poulsen er virksomhedskonsulent med speciale i forrentningsudvikling. Hendes økonomiske baggrund betyder, at hun ved, hvad der skal til for at gøre virksomheden rentabel og hjælper dig med at finansiere dine ideer.

Uanset om det var i stalden eller i marken, så kiggede vi hele tiden på, om vi kunne gøre tingene billigere og bedre, og det kom der en masse konkrete ting ud af.

Strategiforløb / Claus Vinther-Nielsen / Stege

Det er dumt at bruge penge på noget, der ikke er nødvendigt, og omvendt ikke at bruge penge på noget, som vi rent faktisk burde.

DB Tjek / Mikael Andersen / Slagelse

Læs også om

Få et overblik over virksomhedens stærke og svage sider og find ud af, hvad det reelle overskud er til dig selv, hvilke driftsgrene der bør optimeres, og om du har råd til at fortsætte på samme måde i fremtiden, samt hvor det er muligt at øge indtjeningen.