skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Nem og sikker bilagshåndtering med VKST Scan app

Nu kan du endelig slippe for bunkerne af bilag på skrivebordet! Med den nye VSKT Scan app kan du med få klik på smartphonen få dine bilag direkte fra bordet og ind i Summax.

 

VKST Scan – direkte fra mobil til Summax

Hos VKST er vi stolte af som de første på Sjælland at kunne lancere den nye app – VKST Scan – hvor du har mulighed for at scanne dine bilag direkte fra mobilen til Summax. Med få simple trin kan du dermed slippe for de løse bilag på skrivebordet og sikre, at alle dine bilag ligger klar i dit Summax e-arkiv.

Det eneste, du skal gøre er at downloade den nye app til din telefon, og så er du allerede i gang.

Fire simple trin:

  • Download appen og log ind med din cvr.-mail og kode, som du får af VKST
  • Tag et billede af dit bilag
  • Godkend billedet og tilføj eventuelt en note til bilaget
  • Tryk på “send”

Dit bilag er nu sendt til Summax e-arkiv og ligger klar, når du har tid.

Med denne opdatering til Summax har du ligeledes altid adgang til dine bilag uanset, hvornår du skal bruge dem – og med den effektive søgefunktion kan du altid søge bilaget frem, også selvom du ikke kan huske navnet på bilaget. Og glem alt om backup – her er dine bilag 100 % sikre og forsvinder ikke.

Du kan downloade vores vejledning til, hvordan du bruger VKST Scan App her. Ønsker du at komme i gang med mail og adgangskode, skal du blot kontakte din assistent i VKST på telefon 7027 9000.

Læs også om NemBilag, hvor du med et enkelt klik sender dine bilag direkte til Summax fra din mail.

Gratis informationsmøder om NemBilag og VKST Scan app

VKST afholder informationsmøder om de nye funktioner i Summax. Deltag i et af møderne og få information og tips og tricks i brugen af Summax e-arkiv. Læs mere om møderne her:

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV