Alt du skal vide om InterCount – 10 spørgsmål og svar

3. februar 2023

Du har sikkert hørt det nævnt før eller set en reklame for det et sted. InterCount. Landbrugets nye, digitale økonomiplatform. Men hvorfor er det lige, at du skal sætte dig ind i det? Og skal alle landmænd bruge det – og skal det være lige nu, eller kan du vente et par år? Og hvordan er det lige det virker rent teknisk?

InterCount er et nyt økonomiprogram, som er skræddersyet til mindre og mellemstore virksomheders behov. InterCounts platform giver den enkelte landmand et samlet overblik over deres økonomi. Programmet kan bruges til arkivering, betaling, fakturering, bogføring, økonomistyring og regnskab.

I 2022 fik vi en fornyet bogføringslov, der kort fortalt dikterer, at virksomheders bogføring i fremtiden skal være digital. Loven trådte i kraft i år, men kravene til digital bogføring udfolder sig over et par år, og i 2026 skal alle virksomheder være overført til et digitalt bogføringssystem.

For dig som virksomhed betyder det, at du nu skal registrere alle transaktioner i et digitalt bogføringssystem. Derudover skal du også opbevare registreringer og de bilag, der dokumenterer registreringer i et digitalt bogføringssystem. Og det er det, som InterCount kan.

Den nye bogføringslov gælder for alle virksomheder, der er regnskabspligtige efter årsregnskabsloven med en nettoomsætning fra erhvervsdrift i to år, der overstiger 300.000 kr.

Det korte svar er, at det er bedst at komme i gang hurtigst muligt. Det kan være en lang proces, og der er nye metoder og systemer, der skal indføres og indlæres.

Men derudover, er der også forskellige krav i forhold til, hvilket bogføringssystem din virksomhed bruger nu. Bruger din virksomhed allerede et digitalt bogføringssystem nu, skal du allerede i juli 2023 opfylde de nye krav og være anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Anvender du lige nu et ikke-registreret bogføringssystem, skal du i juli 2024 sikre, at dit system lever op til de nye, digitale bogføringskrav.

Bruger du slet ikke et digitalt bogføringssystem nu, er det først i januar 2026, du skal bogføre med et digitalt system, men som beskrevet herover, så er det en længere proces, og jo før du kommer i gang, des bedre, så du får et mere naturligt flow og ikke skal stresse igennem det

Nej. Men det gamle system Ø90 Online, som mange landmænd brugte til deres bogføring, er udgået ved årsskiftet, og det er nu smeltet sammen med Summax i det nye InterCount. Derfor er de forhenværende Ø90 Online-kunder de første, som er startet med InterCount.

Nej, det er det ikke. Selvom Summax og Ø90 Online er smeltet sammen, så fortsætter Summax som et selvstændigt system for de kunder, der allerede var oprettet ved årsskiftet, og de fortsætter tre år endnu, inden du som Summax-kunde bliver overført til InterCount. Men det er ikke muligt at blive ny kunde i Summax. Nye kunder, der ønsker et digitalt bogføringssystem, bliver oprettet i InterCount.

Sidder du som Summax-bruger nu og vil gerne i gang med InterCount allerede nu, så er det muligt. Du skal blot ringe til din revisorassistent.

Prisen på InterCount afhænger af din virksomheds nettoomsætning og antal årlige bilag, samt hvilket modul du vælger i InterCount. Der er derfor ikke en fast pris på InterCount. Du kan se prislisten på de forskellige moduler på InterCounts hjemmeside her.

Du kan få beregnet den præcise pris på InterCount, hvis du kontakter VKST på intercount@vkst.dk eller telefon 5786 5070.


Er du allerede i gang med InterCount, og har du spørgsmål til teknikken, så får du her svarene på nogle af de mest stillede spørgsmål om InterCounts teknik:

Få svarene herunder, hvor vi har samlet 10 af de mest stillede spørgsmål om InterCount, og hvor vores VKST-eksperter i det nye system giver dig svarene og alt den info, du har brug for at vide.

I forbindelsen med overførelsen til InterCount har Seges udvalgt et modul til hver enkelt kunde ud fra din regnskabssituation i 2022. Du kan i samråd med din bogføringsassistent/-konsulent få ændret det til et andet modul, hvis du ønsker det, eller framelde dit modul.

Du videresender den mail med regningen fra din leverandør til CVR@intercount.dk eller cvr@nemfaktura.dk.

De regninger, du har modtaget på papir, fotograferer du med din mobiltelefon, med vores app, og sender billedet til InterCount.

Du kan også vælge at samle alle dine regninger sammen en gang om måneden og sende dem i en kuvert til os. Så sørger vi for, at dine bilag bliver digitale.

Inden du kan betale dine regninger i InterCount, skal der etableres en betalingsløsning fra din bank til InterCount. Denne betalingsløsning koster et årligt abonnement, som varierer fra pengeinstitut til pengeinstitut. Tag gerne fat i din assistent i VKST, som kan hjælpe dig videre med en betalingsløsning.

Du får en orienteringsmail, når der kommer bilag ind i InterCount, som er klar til betaling. Og du får også en påmindelsesmail, når betalingsfristen er tæt på.

Få yderligere information om InterCount

Du kan på intercount.dk finde al information om de forskellige moduler i InterCount. Der ligger også små videoer om de forskellige ting, du møder i programmet. Og der er link til de webinarer, som Seges afvikler for dig som kunde.

I VKST afholder vi også introduktionskurser for vores kunder med en kort gennemgang af modulerne og en live-gennemgang og demonstration af, hvordan systemet fungerer og med mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Læs mere om InterCount på vores hjemmeside her.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*