Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

8. april 2025

Det er et velkendt syn for mange landmænd: ukrudtet pibler op mellem fliser og småsten på gårdspladsen, langs bygninger og på stier, hvor der ikke bliver dyrket noget. Det kan ikke bare se lidt rodet ud – det kan også give problemer med spredning til marker og grønne områder, hvis det ikke holdes nede.

Mange har i årevis brugt glyphosat som en nem løsning, men fra 1. januar 2024 er reglerne for ukrudtsbekæmpelse blevet strammere. Det betyder, at det nu kræver lidt mere omtanke at holde de udyrkede arealer fri for ukrudt.

Hvad er ændret?

De nye regler gælder for gårdspladser og udyrkede arealer på landbrug og i gartnerier på de såkaldte befæstede og stærkt permeable arealer. Det vil sige arealer med flisebelægning, asfalt, stabilgrus, grusveje og lignende, hvor det øverste muldlag er fjernet, og hvor regnvand enten løber af eller siver ned. På disse arealer er det ikke længere tilladt at bruge glyphosat eller andre midler med svært nedbrydelige aktivstoffer, fordi der er en risiko for, at midlerne kan sive ned til grundvandet.

I stedet kan du bruge gasbrænding og anden termisk ukrudtsbekæmpelse, strigling/harvning og kemisk bekæmpelse med pelargonsyre-holdige midler.

Flammebehandling

Flammebehandling er især effektiv mod nyfremspiret ukrudt, og det kan klares med en simpel håndbrænder, hvis arealet ikke er for stort. Det handler ikke om at brænde planterne væk – faktisk skal du blot “blanchere” dem, så cellevæggene sprænger. Dermed dør planten af sig selv i løbet af et par dage. Du kan dog tjekke effekten straks ved at klemme et blad mellem fingrene: hvis det efterlader et mørkegrønt mærke, er behandlingen lykkedes.

Behandlingerne bør gentages hver 2.-3. uge om foråret, og derefter med længere mellemrum hen over sæsonen. Flammebehandling har dog begrænset effekt på flerårigt ukrudt, og her må du hente hjælp via mekanisk bekæmpelse.

Den mekaniske løsning: strigling og harvning

På grusarealer og gårdspladser kan mekanisk bekæmpelse også være en løsning. Gentagne striglinger med gårdspladsriver og harvinger hen over arealet holder ukrudtet nede.

Striglerne kan fås i forskellige størrelser og kan monteres efter ATV, plænetraktor eller almindelig traktor. Det er en enkel metode, som ikke kræver kemi.

Den kemiske løsning: Pelargonsyre

De eneste kemiske ukrudtsmidler, der nu er godkendt til brug på befæstede og stærkt permeable arealer, er produkter med pelargonsyre som aktivstof – blandt andet TopGun Finalsan Koncentrat (reg.nr. 364-12) og Katoun Gold (reg.nr. 631-17).

Pelargonsyre er en naturligt forekommende syre, som hurtigt nedbrydes i naturen. Midlet virker ved at ødelægge plantecellernes vægge. Resultatet ses ofte samme dag, og det er især effektivt mod småt, nyfremspiret ukrudt, dvs. ukrudt der er under 10 cm højt.

Til gengæld kræver det fuld dækning af ukrudtsplanterne, da midlerne virker som kontaktmidler, og derfor er det vigtigt, at hele planten rammes, og du skal bruge rigeligt med vand – op til 1000 liter pr. ha.

Der er ikke mulighed for at reducere doseringen, og midlerne har kun begrænset virkning mod flerårigt ukrudt – det kan dog holdes nede med gentagne behandlinger hen over sæsonen. Prisen er høj; op mod 150 kr. pr. liter.

Det er vigtigt at følge opblandingsanvisningerne på etiketterne, og det er nødvendigt med gentagne behandlinger over vækstsæsonen. TopGun Finalsan Koncentrat må anvendes maks. 8 gange pr. sæson, mens Katoun Gold må anvendes 4 gange pr. sæson.

Ved brug af rygsprøjte anbefales det at anvende en skærm for at undgå afdrift, og til større arealer kan der med fordel bruges udstyr til traktor eller ATV.

Ukrudtsmidler på udyrkede arealer uden befæstning

Du må stadig bruge glyphosat på udyrkede arealer, som ikke er befæstede eller stærkt permeable – altså arealer med intakt muldlag – hvis midlet er godkendt til det.

Læs altid etiketten grundigt. Ikke alle glyphosatmidler er godkendt til ukrudtsbekæmpelse på udyrkede arealer, men f.eks. Roundup XXL og Roundup PowerMax XXL er godkendt.

Kort sagt …

Nøglen til effektiv ukrudtsbekæmpelse er, at du kender dine arealer og vælger den metode, der passer bedst – både til reglerne og til opgaven. Brug pelargonsyre, hvis du vil have en hurtig kemisk løsning. Brug flamme eller strigling, hvis du vil undgå kemi eller har mindre arealer. Og hold øje med tidspunktet; nyfremspiret ukrudt er langt lettere at bekæmpe end det, der har fået fat.

Har du brug for rådgivning om, hvilken løsning der passer bedst til dine arealer, eller hvordan du planlægger indsatsen, så kontakt din planteavlskonsulent – vi hjælper gerne.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn