Biostimulanter

Af økologikonsulent: Jens-Peter R. Paulsen og Ninna R. Boesen

Biostimulanter er i de sidste par år blevet et hot emne, som deler vandene. Nogle mener de virker, mens andre mener det modsatte. Producenterne mener selv at biostimulanter er fremtiden, men hvad er biostimulanter egentligt, hvordan anvendes de, og hvad siger forskningen om disse nye produkter? Det har vi dykket mere ned i, i Økologisk VKST.

Hvad er biostimulanter og hvordan virker de?

Biostimulanter repræsenterer en bred vifte af forskellige produkter. Derfor kan det også være svært at definere helt nøjagtigt hvad de er. I EU har man defineret biostimulanter som ”produkter der medvirker til at forbedre planters nærringsstofudnyttelse […] med det ene formål at øge planters tolerance overfor abiotisk stress (vejr og temperatur), øge produktets kvalitet eller øge tilgængeligheden af afgrænsede næringsstoffer i jorden” (Europa-Parlamentet og Rådet For Den Europæiske Union, 2019).

En så bred definition af biostimulanter medfører, at mange forskellige typer produkter sælges med etiketten ”biostimulant”. Bakterier, svampe eller tangekstrakter, kan fx alle gå under betegnelsen biostimulanter – også selvom de virker på forskellige måder. Det er derfor vigtigt at du sætter dig ind i, hvilket produkt du køber, og om det kan bruges i økologien.

Biostimulanter kan groft deles op i 4 forskellige typer produkter:

(Baltazar et al., 2021)

De kan tildeles på to måder:

Anvendelse af biostimulanter i økologien

Biostimulanter skal som udgangspunkt leve op til de samme krav som gødningsprodukter. Konkret betyder det, at biostimulantprodukter til brug i økologisk produktion ikke må indeholde eller være produceret ved hjælp af GMO eller GMO-holdige materialer. Herudover må biostimulanter (lige som gødningsmidler til økologisk brug) med få undtagelser ikke indeholde uorganiske næringsstoffer (se Økologivejledningens Bilag 2 for en detaljeret oversigt over tilladte, ikke-økologiske gødningsmidler).

Du skal også være opmærksom på om produktet er registreret som et sprøjtemiddel. Nogle produkter, som indeholder mikroorganismer markedsføres nemlig både som en biostimulant og er samtidig registreret som sprøjtemiddel. Slå derfor altid produktet op i www.middeldatabasen.dk. Her kan du også se om produktet er godkendt til økologisk brug og til hvilke afgrøder, det er godkendt. Er produktet registreret som sprøjtemiddel godkendt til økologisk brug, skal du have et opdateret sprøjtecertifikat, overholde de grænseværdier, som er fastsat på produktet og indberette sprøjtejournal senest d. 31. marts året efter, du har brugt produktet. 

Er du i tvivl om du må bruge en biostimulant til økologisk produktion, kan du følge nedenstående guide fra ICOEL:

Hvad er de dokumenterede virkninger af biostimulanter?

Mange biostimulanter hævder at kunne forbedre planters udbytte ved fx at øge nærringsstofoptag, øge plantens evne til at lave fotosyntese eller modstå abiotisk stress (Baltazar et al., 2021). Generelt ses en tendens til, at biostimulanter virker bedst under vanskelige dyrkningsforhold, hvor planterne mangler vand, næringsstoffer, eller er udsat for andre former for stress (Li et al., 2022).

De er oftest testet under laboratorie-, væksthus-, og vækstkammer forsøg (Baltazar et al., 2021). Altså under meget kontrollerede forhold, hvilket også gør, at det kan være nemmere at opnå positive resultater. Det gør det også svære at genskabe, når vi tester dem ude i marken, hvor vi ikke kan kontrollere alt.  

De markforsøg som har givet gode resultater ved tilsætning af biostimulanter, er fra Nordamerika, Australien, Mellemøsten og Sydasien, (Hart et al., 2018). Det er alle steder med gennemsnitlige udbytter langt under de danske. De har også højere temperaturer, mindre nedbør og lavere jordfrugtbarhed. Desuden ses en tendens til, at producenterne af biostimulanter benytter resultater fra egne afprøvninger i deres markedsføring uden nogen påviselig effekt (Enni, 2023). Området mangler derfor uafhængig testning af produkterne under danske forhold.

I de danske, konventionelle landsforsøg 2023 er de to biostimulanter BlueN og Vixeran blevet testet. Begge produkter indeholder bakteriestammer, som kan fiksere kvælstof fra luften og frigive det til planten gennem bladene. Der er ingen effekt af de to produkter i forsøgene fra i år.

I tabellen ses de foreløbige resultater fra de konventionelle Landsforsøgene® 2023 (Resultaterne fra 2023 er foreløbige og kan derfor afvige fra de endelige).

Jordens eget mikroliv

Vi må ikke undervurdere jordens egen sundhed og mikroliv. En sund jord har allerede en pulje med titusinder af mikroorganismer. De lever i komplekse livscyklusser, som er tilpasset klimaet og jorden, de lever i (Oehl et al., 2010). Når du tilfører sådan en jord en biostimulant, som består af enkelte svampe- eller bakteriestammer, kan det være svært at se en virkning. Udover det, er de fleste kommercielle svampe- og bakteriebaserede biostimulanter ikke deklareret med oprindelsen af mikroorganismerne. Det betyder at du ikke ved, hvilke mikroorganismer du introducerer i din mark, eller deres virkning. Nogle arter vil helt sikkert ikke egne sig til at blive introduceret i nye miljøer, som de ikke er tilpasset til. Andre kan vise sig at virke for godt og blive invasive (Hart et al., 2018). På samme måde som vi kender det fra invasive arter som hybenrose eller dræbersnegle.

At lave sine egne ”biostimulanter” ved hjælp af kompost kan derfor være en god ide, da du med sikkerhed ved, at du ikke introducerer skadelige mikroorganismer til din jord fra fjerne egne af verdenen. Plus, at du får tilført mange flere, forskellige kulturer til din jorden end de enkelte du ville få ved at købe biostimulanter.

Referencer:

Baltazar, M., Correia, S., Guinan, K. J., Sujeeth, N., Bragança, R., & Gonçalves, B. (2021). Recent advances in the molecular effects of biostimulants in plants: An overview. In Biomolecules (Vol. 11, Issue 8). MDPI AG. https://doi.org/10.3390/biom11081096

Enni, J.A. (2023) Lad Dig Ikke forblænde af god markedsføring, Økologisk – nyt om udviklingen. Available at: https://okonu.dk/mark-og-stald/lad-dig-ikke-forblaende-af-god-markedsforing  (Accessed: 24 July 2023).

Europa-Parlamentet og Rådet For Den Europæiske Union, 2019 Lex – 32019R1009 – EUR. Available at: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX%3A32019R1009  (Accessed: 24 July 2023).

Oehl F., Laczko E., Bogenrieder A., Stahr K. and Bösch R., “Soil type and land use intensity determine the composition of arbuscular mycorrhizal fungal communities,” Soil Biology & Biochemistry, pp. 724-738, 14 januar 2010.

Hart, M. M., Antunes, P. M., Chaudhary, V. B., & Abbott, L. K. (2018). Fungal inoculants in the field: Is the reward greater than the risk? Functional Ecology, 32(1), 126–135. https://doi.org/10.1111/1365-2435.12976

Li, J., Van Gerrewey, T., & Geelen, D. (2022). A Meta-Analysis of Biostimulant Yield Effectiveness in Field Trials. In Frontiers in Plant Science (Vol. 13). Frontiers Media S.A. https://doi.org/10.3389/fpls.2022.836702