skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Dyrkning af økologiske sukkerroer

Hos VKST finder du Danmarks mest erfarne rådgivere inden for dyrkning af økologiske sukkerroer. Vi hjælper dig i gang med økologisk sukkerroedyrkning og holder erfarne sukkerroedyrkere opdateret på den nyeste viden.

Økologiske sukkeroer – En krævende afgrøde

Dyrkningen af økologiske sukkerroer kræver det rigtige håndelag og maskiner. Vi rådgiver og hjælper dig med at beslutte, om det er den rigtige afgrøde for dig, og hvad den kræver.

Vi kan støtte dig gennem de første svære år, til du har fået afgrøden ind under huden. Vi giver faglig rådgivning inden for alle ukrudtsbekæmpelses-strategier: Både den traditionelle med strigling, radrensning og håndlugning, og maskinstrategien, hvor den nyeste teknologi udnyttes. Vi rådgiver også om robotstrategien med bl.a. Farmdroid.

Vi rådgiver i forbindelse med:

  • Hvor passer sukkerroerne ind i sædskiftet?
  • Hvilke marker egner sig? – ukrudtstryk, jordtype m.m.
  • Udsædsmængde, sortsvalg og etablering
  • Gødskningsstrategi – gødskning af efterafgrøde vs. gødskning i foråret, mængde og type,  før såning eller i afgrøden
  • Ukrudtsbekæmpelse – falsk såbed, blindstrigling/-radrensning/-brænding, strigling/radrensning i afgrøden (hvor tidligt og hvor ofte), hypning, valg af skær og/eller fingerrensere
  • Hvad gør jeg, når ukrudtet er blevet for stort? (afpudsning? Klünder ukrudtsoptrækker?), rensning i rækkerne – hvad findes der af robotteknologi til dette?
  • Skadedyr og sygdomme
  • Udbyttepotentiale og dækningsbidrag for afgrøden, også i sammenligning med bedriftens andre afgrøder og evt. andre økologer med DBII Tjek Økologi

Få nye strategier og idéer

VKST’s økologiske konsulenter har været med fra opstarten i 2017 og deltager aktivt i udviklingsarbejdet med at optimere dyrkningen i Danmark.

Derfor kan vi også hjælpe dig, som er erfaren sukkerroedyrker med at optimere dyrkningsstrategien og opnå bedre udbytter – uanset om du hidtil har dyrket konventionelt eller økologisk.

Deltag gratis i erfagruppe for økologiske sukkerroedyrkere

Økologisk VKST deltager løbende i forsøg for at optimere dyrkningen og afprøve nye idéer. Ikke mindst i forbindelse med GUDP projektet ’Økologisk dyrkning af sukkerroer’, som afvikles fra 2018 til 2021.

I den forbindelse afholder vi løbende gennem dyrkningssæsonen erfagrupper, som gratis for alle økologiske sukkerroedyrkere, samt arrangementer, som særligt henvender sig til sukkerroedyrkere.

Hold øje med møderne i kalenderen:

  • Opstartsmøde med kig mod den nye sæson i januar/februar hvert år
  • Dyrkermøde når roerne er taget op – hvordan gik sæsonen og hvad har vi lært? Hvert år i november/december

Du er mere end velkommen til at kontakte en økologikonsulent i  VKST, hvis du har spørgsmål til dyrkning af økologiske roer eller er interesseret i at deltage i erfagruppe for økologiske sukkerroedyrkere. Ring på telefon 7027 9000, eller kontakt os her for yderligere information om økologiske sukkerroer.

Projektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram
Dyrkning af økologiske sukkerroer
Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV