Udbringning af organisk gødning i efteråret – få styr på reglerne her

20. august 2025
Af juniorkonsulent Ane Halvorsen


Fast organisk gødning

Fast husdyrgødning må som andre typer af husdyrgødning udbringes fra 1. februar til høst. Efter høst afhænger reglerne omkring udbringning af afgrøde og jordtype:    

Fra høst til 1. september:
Efter høst må fast husdyrgødning udbringes forud for etablering af vinterafgrøder (græs, vinterraps, vintersæd), der sås inden 1. september. Det samme er gældende for gul sennep/olieræddike forud for sukkerroer.

Gødningen skal nedbringes inden for 4 timer på arealer uden afgrøde.

Fra 1. september til 1. november:
I denne periode må der ikke udbringes fast husdyrgødning

Efter 1. november afhænger udbringningsperioden af jordtypen:

  • På lerjord (JB 7-9) må der udbringes fast husdyrgødning fra 1. november
  • På ler- og humusjord (JB 5-6 og 10-11) må der udbringes fast husdyrgødning fra 1. december
  • På sandjord (JB 1-4) må der udbringes fast husdyrgødning fra 1. februar

For komposteret have- og parkaffald gælder de samme regler som for fast husdyrgødning.

Fiberfraktionen fra separeret gylle og afgasset biomasse følger også de samme regler som fast husdyrgødning, blot med den forskel at den altid skal nedbringes inden 4 timer og derfor ikke kan spredes i etablerede afgrøder.

Rent have- og parkaffald er undtaget fra udbringningsreglerne for fast organisk gødning og må udbringes hele året.

Flydende organisk gødning

Som udgangspunkt må flydende organisk gødning ikke udbringes i perioden fra høst og til 1. februar. Der må altså IKKE udbringes flydende husdyrgødning til vintersæd om efteråret.

Der er dog følgende undtagelser, hvor flydende organisk gødning må udbringes i perioden fra høst til 1. oktober:

  • Fodergræs: Etablerede, overvintrende fodergræsmarker, herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen. Undtagelsen omfatter ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs.
  • Vinterraps: Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.
  • Grøngødning forud for sukkerroer: Arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep og/eller olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne.
  • Frøgræs: I perioden fra høst til 15. oktober må der udbringes flydende organisk gødning og bundfald til arealer med frøgræs, hvis der er indgået kontrakt med et frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.

Udbringningsfristen for flydende organisk gødning til fodergræs, vinterraps og grøngødning kan forlænges fra d. 1. oktober til 15. oktober i regnfulde efterår. En eventuel forlængelse af fristen vil kunne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Krav til udbringningsteknik for flydende organisk gødning
Flydende husdyrgødning skal udbringes med slæbeslanger, slæbesko eller ved nedfældning.

Ved nedfældning i fodergræs skal der anvendes en græsmarksnedfælder, og nedfældningsrenderne skal kunne indeholde den udbragte mængde gylle.

Ved nedfældning før såning på sort jord skal nedfældningsrenderne være tildækkede efter nedfældningen.

Før såning af raps og i fodergræs skal flydende husdyrgødning nedfældes.

Væskefraktionen fra separeret kvæggylle må udbringes uden nedfældning, forudsat at tørstofindholdet ikke overstiger 3,9 %. Væskefraktionen fra afgasset gylle må udbringes uden nedfældning, forudsat at tørstofindholdet ikke overstiger 3,6 %.

Tilladte udbringningsmetoder af flydende husdyrgødning og afgasset biomasse mv. se i tabellen.

TeknikAfgrøde
Vårsæd og vinterrapsVintersædFodergræsFrøgræs
Før såningEfter såning
Slæbesko/slangeudlægningNejJaJaNej*Ja
NedfældningJaJaJaJaJa**

* Dog er økologer undtaget nedfældningskravet i fodergræs fra 1. februar til 1. maj
** Dog er frøgræs med kontrakt på frøavl i denne sæson undtaget nedfældningskrav

Miljøkrav
Organisk gødning mv. må ikke udbringes på arealer eller på en måde, der giver fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn), søer over 100 m2 og kystvande. Desuden må udbringning ikke ske på vandmættede, oversvømmede, frosne og snedækkede arealer.

I en afstand af 20 meter til naturtyper omfattet af kategori 1-natur og naturtyperne højmoser og lobeliasøer omfattet af kategori 2-natur, skal flydende husdyrgødning nedfældes.

På skråninger med mere end 6 % hældning må husdyrgødning ikke udbringes. Dog må man på skråninger med 6-12 % hældning mod vandløb og kystvande udbringe flydende organisk gødning, i en afstand på 20 m fra vandmiljøet, når det nedfældes parallelt med vandløbet.

Afstand
Husdyrgødning og affald må ikke udbringes lørdage, søndage og helligdage på arealer, der ligger tættere end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder der i lokalplan er udlagt til boligformål. Udbringning af husdyrgødning må ikke give anledning til unødige gener.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn