Agersnegle: Ikke et problem endnu, men vær vågen!

Agersnegle er et stigende problem. Minimer risiko for ødelagte raps- og vintersædsmarker ved at forebygge og forudsige angreb.

Af økologikonsulent Ninna Rieper Boesen

Vi har haft sneglefælder ude i flere marker den seneste måned og observerer stort set ikke snegle lige nu. Det er dog ikke ens betydende med, at vi kan afskrive snegleangreb endnu. Snegle kan nemlig sagtens overleve de tørre forhold. Bliver det fugtigt i september/oktober, kan de nå at blive et problem i vintersæden og sent fremspiret vinterraps.

Snegle er en udfordring i forbindelse med etablering af vinterafgrøder. Især vinterraps er følsom over for snegleangreb, men også i vinterrug så vi store angreb sidste år. Observationer viser, at snegle gror bedre på en vinterrug diæt end en vinterhvede diæt.

Hvis der var snegle sidste år, kan du være sikker på, at der er snegle igen i år. Angreb af snegle skal i videst muligt omfang forebygges, ikke bekæmpes. Ved optimale forhold for snegle er bekæmpelse sjældent tilstrækkeligt effektiv og er samtidig dyr. Derfor er forudsigelsen af angrebets omfang og udbredelse vigtig. Erfaring med tidligere angreb kombineret med observationer før etablering er derfor rettesnor, når omfang af bekæmpelse skal fastsættes.

Sådan begrænser du angreb af snegle

• Jordbehandling, harvning eller strigling før selve etableringen af vinterafgrøden er en afgørende faktor for at reducere forekomsten af snegle. En let harvning, så snart halm er fjernet fra tidligere afgrøde har god effekt.
• Gentagne jordbehandlinger, hvor jorden holdes sort før etablering af afgrøde, begrænser sneglenes vækst. Det forstyrrer sneglene og fjerner deres fødegrundlag.
• Tilførsel af kalk før en følsom afgrøde kan også begrænse forekomst, da det er med til at tørre sneglene ud. Det kræver at du har styr på dit reaktionstal – bliver det for højt, så er det meget svært som økolog at få det ned igen.
• Brug en sneglefælde for at vurdere forekomst før etablering af ny afgrøde. En ”snegle-fælde” kan være mange ting, alt fra en træplade, en lille halmballe el. lign, med en håndfuld sneglekorn under. Jo hurtigere sneglekorn forsvinder, jo større udfordring har du.
• Overvej det optimale etableringstidspunkt. Både meget tidlig eller meget sen etablering kan resultere i skadeligt angreb. En hurtig fremspiring og etablering af afgrøden øger chancen for at afgrøden kan vokse fra angreb af snegle.

Økologisk godkendte midler til sneglebekæmpelse
I tabellen ses de godkendte midler til økologisk brug. Husk at notere det i logbogen.

Det kan være en fordel kun at give ½ dosis første gang og gentage behandlingen, hvis sneglekornene hurtigt forsvinder. Hold godt øje med markerne – gerne forskellige steder hver dag. I nogle marker kan der nøjes med rand- eller pletbehandling. Det er en forudsætning, at du opdager sneglene tidligt, for at opnå en effektiv bekæmpelse.

Effekten af sneglekornene ses ikke ved døde snegle på jorden. Sneglene vil søge ned i jorden, når de har ædt granulatet, hvor de dør. Se derfor fraværet af sneglene som en effektiv bekæmpelse.

Ekstra viden om snegle

Snegle er afhængige af fugt og temperatur, og derfor er alle faktorer der sikrer et fugtigt miljø i jordens øverste lag med til at fremme snegle i både antal og størrelse. Ved langvarige tørre perioder, vil sneglenes vækst, formering og aktivitet mindskes. Snegle trives ved fugtighed men overlever tørke. Længerevarende fugtige perioder vil resultere i flere og større snegle med et højt aktivitetsniveau.

Jordtype og struktur har stor betydning for forekomsten af snegle. Lerjord har flere hulrum, der sikrer det rette miljø for sneglene. Derfor ses ofte større angreb på lerjord end sandjord, ligesom der oftest er større angreb i knoldede områder af marken – typisk bakketoppe. Ofte vil der også være en randeffekt, hvor snegle kan påvirke de yderste meter af marken, efter at de har opholdt sig i markkanter med større fugtighed end selve marken.