Ny kvælstofregulering fra 2027 – derfor skal du allerede forberede dig nu
9. september 2025I 2027 kommer der nye regler for kvælstof, men allerede nu bør du begynde at planlægge. For de valg, du træffer i de kommende sæsoner om sædskifte, efterafgrøder og kollektive virkemidler, kan blive afgørende for, hvor hårdt du rammes af reguleringen.
Med den nye kvælstofregulering, som træder i kraft fra 2027, får alle bedrifter en årlig udledningskvote – altså en grænse for, hvor meget kvælstof der må sive ud til vandmiljøet.
Konsekvenserne bliver vidt forskellige fra landmand til landmand. Det afhænger blandt andet af retentionen på dine arealer, sædskifte, modelvalg (enten VISA eller FLAD), kystvandoplandets udledningskvote og hvorvidt du etablerer kollektive virkemidler, som fx minivådområder, lavbundsprojekter eller skovrejsning.
– Der er ingen tvivl om, at det kommer til at ændre hverdagen. Det handler ikke om, hvorvidt vi skal reguleres, men hvordan vi bedst tilpasser os, fortæller Christian Iuel, salgs- og planteavlskonsulent hos VKST.
To modeller i spil: VISA eller FLAD?
Myndighederne arbejder lige nu med to modeller (eller en kombination af de to modeller) til regulering af kvælstof: VISA eller FLAD.
VISA-modellen
- Tildeler kvote via fordelingsnøgle, der tager højde for forhold, du som landmand ikke selv kan styre i forhold til kvælstofudledning – fx retention.
- Resultat: Giver forskellig kvælstofkvote til afgrøden, men ens reguleringstryk i et kystvandopland. Modellen sikrer altså ens reguleringstryk, så alle rammes mere fair.
- Ulempe: Skelner ikke mellem arealer med høj eller lav retention.
FLAD-modellen
- Tildeler ens kvælstofkvote til afgrøden i et kystvandopland, men giver forskelligt reguleringstryk mellem marker. Alle i et opland får altså samme kvote pr. afgrøde.
- Resultat: Giver meget uens regulering – nogle slipper billigt, andre rammes hårdt.
- Risiko: Modellen vil tvinge arealer med lav retention ud af produktion. 10-15 % af bedrifterne kan i princippet ikke fortsætte med landbrugsproduktion.
- Samtidig vil ca. 20 % af bedrifterne ikke blive reguleret via denne model.
– VISA giver langt mere balance og lige muligheder. FLAD kan ramme meget skævt og tvinge gode arealer ud af drift. Men uanset hvilken model myndighederne ender med, bliver vi nødt til at tænke strategisk i sædskifte og gødskning, understreger Christian Iuel.
Dit afgrødevalg bliver afgørende
Hvis du tilpasser sædskiftet og prioriterer afgrøder, der udleder mindre kvælstof, kan du lettere holde dig inden for den kvote, din bedrift får tildelt – og i nogle tilfælde helt slippe for at skulle braklægge. Det betyder, at du bliver nødt til at optimere både afgrødevalg og dyrkningsstrategi for at leve op til den nye regulering.
Særligt efterafgrøder – eller alternativer til dem – kommer til at spille en central rolle, fordi afgrødesammensætningen i høj grad afgør, hvor meget kvælstof der udledes. Du bør bl.a. være opmærksom på:
- Vårbyg med efterafgrøder har lavere udvaskning end fx vinterhvede efter raps.
- Frøgræs, permanent græs og sukkerroer udleder kun en tredjedel kvælstof i forhold til vinterhvede uden efterafgrøde.
- Majs udleder ca. 25 % mere kvælstof end en hvedemark.
Det kan altså være nødvendigt at ændre sædskiftet radikalt for at holde sig inden for kvoten.
Såtidspunkt og gødskning
Det bliver også vigtigt at lægge en klar strategi for både såtidspunkt og gødskning. En tidlig etablering af vintersæd kan være en fordel, fordi planterne får længere tid til at optage kvælstof i efteråret og dermed mindsker risikoen for udvaskning. Dog kan tidlig såning af vinterhvede give udfordringer, blandt andet med græsukrudt og sygdomme som Crazy top.
Det er også afgørende, hvornår du tildeler gødning. Ved at flytte en del af kvælstoffet til senere i vækstsæsonen (hvor afgrøden har et større behov og kan optage mere) reduceres risikoen for tab til miljøet. Her bliver præcisionsjordbrug og split-gødskning nogle af de mest effektive værktøjer til at nå i mål.
For dig betyder det, at:
- alle bedrifter får en udledningskvote fra 2027. Udledningen bliver beregnet på bedriften ud fra aktuelle dyrkningsdata.
- to modeller (VISA og FLAD) afgør, hvordan kvoterne fordeles.
- dit afgrødevalg, såtidspunkt og gødskning bliver helt afgørende for, om du kan holde dig inden for kvoten – uden at skulle braklægge unødigt.
- du bør få fjernet så meget kvælstof som muligt ved hjælp af de kollektive virkemidler som fx minivådområder, lavbundsprojekter eller skovrejsning. De kollektive virkemidler er vigtige for at mindske reguleringen på bedriftsniveau.
Den nye regulering er ikke til at komme udenom, men du kan forberede dig ved at fokusere på at få reduceret dit kvælstof gennem optimering af dine afgrøder og etablering af de kollektive virkemidler.
– Det gælder om at være på forkant, for jo tidligere du tænker regulering ind i din drift, desto bedre står du, når reglerne træder i kraft, afslutter Christian Iuel.
