Top-topskatten kommer snart – hvad betyder det for dig?

5. november 2025

Fra 2026 bliver den nye top-topskat indført som en del af skattereformen. Målet er, at de fleste danskere får lidt mere ud af at arbejde, mens de højeste indkomster bidrager lidt ekstra.

For nogle landmænd og selvstændige kan det få mærkbar betydning – og det kan være en fordel at forberede sig allerede nu.

Nye satser fra 2026

Fra 2026 ændres satserne for personlig indkomst (efter AM-bidrag) til:

  • Mellemskat: 7,5 % af indkomst fra 641.200 – 777.900 kr.
  • Topskat: yderligere 7,5 % (i alt 15 %) fra 777.900 – 2.592.700 kr.
  • Top-topskat: ekstra 5 % (i alt 20 %) af indkomst over 2.592.700 kr.

Dermed får flere en lille skattelettelse i de lavere indkomstlag, mens personer med en årlig indkomst over ca. 2,6 mio. kr. reelt rammes af top-topskatten. Højeste marginalskat stiger fra 56 % til 61 %.

– Hvor man tidligere ramte topskatten ved 56 %, møder man fremover først en mellemskat på 49 %, inden man når grænsen for topskat. For de fleste betyder det en mindre lettelse, men for de få med meget høje indkomster vil top-topskatten kunne mærkes, fortæller Maria Højlund, skatterådgiver i VKST.

Planlæg allerede nu

Hvis du som fx selvstændig landmand har en stor personlig indkomst eller har opsparet overskud i virksomhedsordningen, kan det være en god idé allerede nu at planlægge frem mod 2026.

Der er flere muligheder:

  • Hæv opsparet overskud i 2025 – så beskattes det efter de nuværende satser og undgår den kommende top-topskat.
  • Overvej ekstra pensionsindbetalinger i 2025, da skatteværdien af fradraget for pensionsindbetalingen vil falde for dem, som har indkomster i mellemskatten.

Hvis du driver landbrug i selskabsform

Hvis du ejer din bedrift gennem et selskab (ApS eller A/S), kan du ofte justere balancen mellem løn og udbytte for at minimere effekten af top-topskatten.

– I nogle tilfælde kan det være en fordel at sænke lønnen og i stedet udbetale udbytte. Det kan gøre, at man i mange tilfælde holder sig under grænsen for top-topskat. Men det kræver, at lønniveauet stadig afspejler arbejdsindsatsen, og at forholdet fremgår tydeligt i ansættelseskontrakten, påpeger Maria.

Hvordan påvirker top-topskatten din økonomi?

Har du brug for at få regnet på, hvordan top-topskatten påvirker din situation? Så tag fat i din økonomi- eller skatterådgiver hos VKST. Vi hjælper gerne med at lægge en konkret plan frem mod 2026, som passer til netop din økonomi.

📞 Kontakt din rådgiver i VKST

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn