Langsom sagsbehandling hos kommunerne bremser etableringen af minivådområder

6. november 2025

Minivådområder er et af de mest omkostningseffektive virkemidler, man har til at reducere kvælstof og fosfor fra landbrugsarealer. Alligevel går udviklingen alt for langsomt. Ifølge Steen Riber, vicedirektør i VKST, forværres det af en tung, langsommelig og uforudsigelig myndighedsbehandling, der i praksis spænder ben for både lodsejere og landmænd.

– Vi oplever en træg proces. Sager kan ligge stille i lang tid, selvom alt er klar til etablering. Det skaber usikkerhed hos lodsejerne og underminerer tilliden til myndighederne. Ønsker de overhovedet at fremme kvælstofreduktionen?, spørger Steen Riber.

Fire år uden sagsbehandling

Et konkret eksempel er et pumpet minivådområde, der blev meldt færdigt allerede i 2021. Myndighederne kunne ikke godkende projektet på grund af tvivl om effekten som følge af opbygningsformen – og siden har sagen ligget ubehandlet hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

– Der er ikke sket væsentlig sagsbehandling i fire år. Det er svært at forklare for en lodsejer, der i god tro har investeret tid og penge i et projekt, som burde være en del af løsningen, siger Steen Riber.

Taberen bliver naturen

Også på Sjælland og Lolland-Falster er der store problemer. 15 ansøgninger om landzonetilladelser til etablering af minivådområder, som alle har fået tilsagn om tilskud, blev indsendt til kommunerne i slutningen af 2024. Indtil videre er der kun kommet ét svar.

Derudover afventer 75 forespørgsler om placering af minivådområder stadig kommunale koordineringstilsagn. Hvis der ikke gives svar, kan projekterne ikke ansøges i 2025, fordi fristen for indsendelse udløber den 31. oktober 2025. Man når dermed ikke at melde alle de minivådområder ind, som ellers ville være muligt.

– Kommunerne håndterer koordineringstilsagn på måder, der strider mod SGAV’s egen vejledning. Det betyder i praksis, at vi står stille, og taberen bliver i sidste ende målet om kvælstofreduktion, siger Steen Riber.

Frygt for fremtidige projekter

Et af problemerne er, at flere kommuner afslår koordineringstilsagn med henvisning til potentielle konflikter med fremtidige kvælstof- eller naturprojekter – vurderinger, som sjældent har fagligt belæg.

– Et minivådområde fjerner omkring 25 procent af det kvælstof, der passerer, og efterlader stadig et betydeligt potentiale for større projekter senere. Når kommuner afviser på den baggrund, risikerer vi, at ønsket om fremtidige projekter kommer til at stå i vejen for den aktuelle indsats mod kvælstof, forklarer Steen Riber.

Han peger samtidig på, at mange kommunale medarbejdere står i en vanskelig situation.

– Rammen for deres arbejde er åbenbart uklar, og vejledningen kan tolkes bredt. I sådan en situation er det nemmeste ofte at sige nej eller lade det ligge i en bunke til senere, hvilket afslører en mangel på klar ledelse og retning.

Et enkelt og effektivt virkemiddel

Et minivådområde koster samfundet omkring 750.000 kroner og fjerner årligt cirka 470 kilo kvælstof – til en lavere omkostning end de fleste større vådområdeprojekter.
Samtidig er projekterne hurtige at etablere, fordi lodsejeren selv er projektholder.

– Vi taler om et virkemiddel, der er både effektivt og lokalt forankret. Derfor er det uforståeligt, at vi ikke gør mere for at få processen til at glide, siger Steen Riber.

Et klart opråb

Hvis Danmark skal nå målene for kvælstofreduktion, kræver det handling nu – ikke flere hensigtserklæringer. Steen Riber opfordrer derfor SGAV, L&F og kommunerne til at:

• fremskynde sagsbehandlingen.
• gøre det tydeligt for kommunerne, hvordan koordineringstilsagn gives – eller fjerne denne delproces helt.
• fjerne barrierer og unødig frygt for, at vi “renser for meget” på drænvand.
• sikre, at ambitionen om kvælstofreduktion ikke undermineres af administrative benspænd eller kommunale ønsker om naturprojekter på land.

– Lige nu udsætter vi fjernelsen af 40-50 tons kvælstof alene på Sjælland, fordi processerne er uklare. Det værste er dog, at det bremser lysten og engagementet blandt lodsejerne. Vi skal op i et tempo, hvor vi etablerer over 200 minivådområder om året i 4-5 år. Som det ser ud nu, er det meget svært at forestille sig.

Vi står klar til at hjælpe dig

Den grønne omstilling er kompleks, men du er ikke alene. Vores rådgivere står klar til at hjælpe dig med at navigere gennem omstillingen og sikre, at din bedrift er rustet til fremtidens krav.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med minivådområder, så kontakt vores udtagningskonsulenter på udtagning@vkst.dk eller på telefon: 

📞 Kjeld Pedersen / tlf. 2324 6862 , Line Søndergaard Olsen / tlf. 2044 0460 , Mikael Kirkhoff Samsøe / tlf. 2146 7458 eller Tina Hovmand / tlf. 2543 2612