Ansøgninger til minivådområder tager fart
6. maj 2026Der er for alvor kommet gang i ansøgningerne til minivådområder.
Den seneste ansøgningsrunde blev forlænget fra efteråret 2025 til april 2026 på grund af stor efterspørgsel fra landmænd, der gerne vil i gang.
– Vi kan tydeligt mærke, at landmændene begynder at rykke. 2027 er kommet tæt på, og det er nu, man for alvor begynder at se konsekvenserne af den nye kvælstofregulering, fortæller udtagningskonsulent fra VKST, Line Søndergaard Olsen.
VKST står for næsten hver tredje ansøgning
I den seneste ansøgningsrunde har vi i det hidtidige VKST – som nu hedder Velas efter fusionen mellem de to rådgivningsselskaber – indsendt 169 projekter ud af i alt 532. Det svarer til næsten hver tredje ansøgning.
Der er ofte bedre muligheder for minivådområdeprojekter i Østdanmark, fordi lerindholdet i jorden typisk er højt, og de korte afstande til kysterne giver højere kvælstofeffekter sammenlignet med mange områder i Jylland.
Samtidig oplever vi en høj grad af frivillighed og vilje blandt landmændene.
– Vi taler med rigtig mange landmænd, der gerne vil bidrage – og som samtidig kan se, at det giver mening på deres bedrift, fordi det kan være med til at reducere reguleringen på dyrkningsfladen, siger Line Søndergaard Olsen.
Rekordmange ansøgninger på landsplan
På landsplan er der indsendt 532 ansøgninger til Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø (SGAV). Det er ny rekord og et markant spring fra 2019, hvor der var 338 ansøgninger.
Det er et tydeligt billede af, at mange landmænd allerede er i gang med at handle på de kommende krav – og med kollektive virkemidler som en del af løsningen.
Her er minivådområder et effektivt og veldokumenteret virkemiddel, der kan være med til at reducere kvælstofudledningen og forbedre retentionen på ens arealer.
Overvejer du et minivådområde?
Så er det nu, du skal i gang.
Mange er allerede i gang, og jo tidligere du får afklaret dine muligheder, desto bedre står du.
Tag fat i en af vores udtagningskonsulenter – vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der giver mening på netop dine arealer:
Send en mail til udtagning@vkst.dk eller kontakt os via telefon:
