Etablering af udlæg i det tidlige efterår

20. august 2026

Af afdelingsleder Økologi Carsten Hvelplund Jensen

Dyrkningsåret 2026 har igen vist sig at være et udfordrende år for etablering af udlæg – især fordi foråret var præget af tørre forhold. De udlæg, der blev sået tidligt, har generelt klaret sig godt og er lykkedes tilfredsstillende. Derimod har udlæg, der først blev sået i slutningen af april, kun etableret sig delvist, fordi jorden hurtigt blev for tør efter såning til at sikre en stabil og ensartet fremspiring. Hvis forårsudlæg skal lykkes, bør såningen ske umiddelbart efter dæksæden, mens der stadig er fugt i jorden. En bevidst udsættelse af såtidspunktet er derfor lidt af et lotteri.

Nu er der kommet nedbør, og hvis kløver og græs har etableret sig, vil planterne typisk blive grønne igen i løbet af et par uger. Herefter har man en god mulighed for at vurdere plantebestanden.

Søger man på nettet efter anbefalinger til plantebestand i græs og kløver, står der flere steder, at der bør være mange hundrede planter pr. kvadratmeter. Det er dog noget, man kun finder i ganske få marker på nuværende tidspunkt.

En bedre indikator er mængden af kløver, fordi det er den mest følsomme art over for etablering. Hvis man finder en sårække i marken, bør der som minimum være 3-4 kløverplanter pr. løbende meter. Har kløveren fået fat, skal græsset nok komme senere.

Ser vi fremad mod en mere sikker etableringsmetode, er udlæg i august og den første halvdel af september en god og stabil løsning til etablering af kløvergræs. Når udlægget etableres om efteråret, bevæger vi os ind i en fugtigere periode i stedet for en mere tør. Det betyder, at det, der sås nu – selv hvis det placeres i tør jord – har en god mulighed for at spire og gro i løbet af efteråret. Samtidig må vi erkende, at klimaforandringerne har gjort efterårsudlæg helt frem til slutningen af september til en forholdsvis sikker metode. Efterårene er blevet lunere, og vi oplever sjældnere nattefrost i november og december end tidligere.

Hvis kløvergræsset skal give et fornuftigt udbytte, er det vigtigt, at både kløver og græs får en vis vækstperiode fra etablering til høst. Alt andet lige giver en så tidlig etablering som muligt i efteråret derfor den bedste mulighed for et højere udbytte – især et stort første slæt næste forår. Udlæg i september kan godt etablere sig, men udbyttet i det kommende høstår vil typisk være mindre.

Ønsker man et stort første slæt, kan man vælge at etablere kløvergræs i en dæksæd – for eksempel rug, der høstes grønt omkring 1. maj.

En anden fordel ved efterårsudlæg i august er, at eventuel dybstrøelse kan spredes i løbet af måneden, hvorefter afgrøden sås inden 1. september. På den måde undgår man at have dybstrøelsesbunker liggende dækket med plastik hele vinteren.

Billede 1. Mark med godt kløvergræsudlæg

Billede 2. Mark med ringe kløverbestand

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Planteavl

21. april 2026

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

12. maj 2026

Vårbyg, hvede og brakmarker: Det skal du have fokus på lige nu

VKST

6. maj 2026

Ansøgninger til minivådområder tager fart

Strategi & Ledelse

7. maj 2026

Ferietid kræver forberedelse: Sådan sikrer du ro i driften i ferieperioden

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*