Ændrede kriterier for slagtepræmie i 2022
29. september 2022I 2022 er det besluttet at ændre på støttekriterierne for slagtepræmien for kvier, tyre og stude i 2022:
- Den maksimale alder for støtteberettigede kvier hæves til 30 måneder.
- Vægtgrænsen nedsættes til 130kg.
Ændringen gør at du i 2022 vil få slagtepræmie for flere dyr i 2022 end hidtil.
De generelle støttekriterier for at modtage slagtepræmie i 2022 er derfor:
- Dyret skal være slagtet i Danmark eller udført til slagtning i en anden EU-medlemsstat i 2022.
- Dyret skal være egnet til konsum og veje mindst 130 kg på krogen.
- Dyr skal være mindst 8 måneder før de udføres til slagtning i en anden medlemsstat.
- Dyret skal være under 30 måneder ved slagtning eller udførsel.
- Dyret skal have opholdt sig hos producenten i en holdeperiode på mindst 2 måneder i de sidste 3 måneder forud for slagtning eller udførsel.
- Dyret skal være korrekt registreret i CHR i hele holdeperioden.
- Du skal levere mindst 5 præmieberettigede dyr til slagtning i det år du søger støtte.
Du tilmelder dig slagtepræmieordningen via fællesskemaet, så husk at informere din konsulent, når vi laver fællesskemaer sammen til foråret.
Yderligere oplysninger kontakt din økologikonsulent
Skrevet af økologikonsulent Josefine Vinfeldt Adler