Ærtesorter 2025
27. november 2024Flere nye, interessante sorter i udbud
Af Økologikonsulent Ninna Boesen
Når du har ærter med i dit sædskifte, er det vigtigt at holde den rette afstand. Der skal som min. være fem frie år mellem ærter (og hestebønner). Når du vælger sort, skal du gå efter et stabilt udbytte og lav tendens til legesæd – især, hvis du vil dyrke ærterne i renbestand til modenhed.
Der er de seneste år kommet fokus på dyrkning af ærter til konsum. Her er det vigtigt, at du aftaler sorten med aftager, da sorten betyder meget for smagen og kvaliteten.
Vi anbefaler følgende sorter:
NOS Impact: Ny, højtydene sort. Den har vist høje udbytter gennem flere år i Landforsøgene og har en god stængelstyrke med lav tendens til lejesæd. NOS Impact er en god fodersort til dyrkning til modenhed.
Batist: Ny, højtydene sort, som egner sig dyrkning til modenhed til foder. Den har en middel stængelstyrke.
Greenway: Velkendt sort I økologisk dyrkning gennem mange år. Greenway er den eneste udbudte sort med grønne frø. Udover at være en fin foderært, kan den derfor også sælges til konsum. Den viser fortsat høje udbytter og er en sund sort. Kan også anvendes til helsæd.
Kaplan: Ny sort i Danmark, men velkendt i Frankrig. Den leverer det højeste proteinindhold af de udbudte sorter og er derfor velegnet til dyrkning til industrien. Den viser et fint udbytte og relativ lav tusindkornsvægt, men har middel tendens til lejesæd.
Ingrid: Ingrid har i mange år været den foretrukne ærtesort til økologisk dyrkning. Ingrid er den ærtesort med den bedste stråstyrke og laveste tendens til lejesæd. Erfaringen viser også, at Ingrid yder god konkurrence mod ukrudtet. I Landsforsøgene 2024, kan den ikke helt følge med de nye sorter på udbytte, men ligger stadig lige omkring indeks 100. Ingrid kan også sælges til konsum.
Symbios: Ny, højtydene sort. Den har vist høje udbytter gennem flere år i Landforsøgene og har en god stængelstyrke med lav tendens til lejesæd. Den skulle have en kraftig vækst i foråret. Symbios er en god fodersort til dyrkning til modenhed.
Javlo: Gennem mange år har Javlo været det foretrukne valg til ærtehelsæd. Sorten er velegnet til udlæg grundet sortens relative rolige vækst i foråret samt lave afgrødehøjde.
Tabel: Ærtesorter tilgængelig økologisk til sæson 2025. Resultater fra konventionelle landsforsøg 2024 (kilde: sortsinfo).
Sort | Forhandler | Egner sig til | Sortsegenskaber | Kerneudbytte | Råprotein | TKV | Højde ved høst | Lejesæd | ||
Bladtype | Frøfarve | fht. | hkg/ha | % | g | cm | Kar. 0-10 | |||
NOS Impact | VA, DA | Modenhed | Halvbladløs | Gul | 111 | 42,1 | 23,3 | 211 | 86 | 2,7 |
Batist | VA | Modenhed | Halvbladløs | Gul | 107 | 40,8 | 22,9 | 226 | 71 | 3,5 |
Greenway | VA, DA | Modenhed | Halvbladløs | Grøn | 105 | 40 | 22,2 | 219 | 77 | 3,6 |
Javlo* | VA, DLG, HK | Helsæd | – | – | – | – | – | – | – | – |
Kaplan | DLG | Modenhed | Halvbladløs | Gul | 107 | 40,5 | 24,2 | 194 | 66 | 4,1 |
Ingrid | DA, HK | Modenhed | Halvbladløs | Gul | 99 | 37,5 | 23,3 | 239 | 91 | 2,2 |
Symbios | HK | Modenhed | – | – | 112 | 42,4 | 23 | 216 | 78 | 2,7 |
*Resultater for denne sort fremgår i sortsinfo.dk under Landsforsøg 2019 ærtehelsæd