Aktuelt: Manganmangel i vintersæd

19. februar 2025

Af økologikonsulent Emma Skov

”Manganmangel er en skjult dræber i økologisk korn”. Citatet kommer fra Sidsel Smith Birkelund, specialkonsulent i mikronæringsstoffer hos Innovationscenter for økologisk landbrug, og understreger, at manganmangel bør tages alvorligt på niveau med kvælstofforsyning og såbedstilberedning.

Manganmangel koster udbytte længe før, det kan ses med det blotte øje. Det er fordi, mangan spiller en helt central rolle i fotosyntesen, hvor den hjælper med at omdanne solenergi til kulhydrater. Det gode er, at vi kan måle manglen med mangantester eller i en bladanalyse, og at afgrøden kvitterer hurtigt og godt for rettidig mangansprøjtning. Så her er et sted, hvor vi kan gøre noget – også som økologer.

Der er stor forskel på afgrødernes følsomhed. I vintersæden skal man være særligt opmærksom på vinterbyg, -hvede og -raps. Når vi kommer et par måneder frem, er det især vårbyg og havre, der vil kvittere for at få besøg af en mangantester. Faktorer der øger risikoen for manganmangel er højt Rt, højt indhold af organisk stof og lavt JB-nr.

Ved konstateret mangel anbefaler vi at køre 400 g mangan/ha per gang ud. Gerne 2 gange og helst når temperaturen er over 15 grader med høj luftfugtighed. Du må maksimalt køre 1600 g mangan/ha ud på en vækstsæson. Se tabel 1 for midler, der er tilladt at bruge i økologisk produktion.

MidlerHandelsnavn Indhold af manganDosering pr. sprøjtning
Mangansulfat Pulver320 g/kg1,3 kg/ha
MangancarbonatCarboMan 500Flydende500 g/l0,8 l/ha
BioManganBioMangan 170 SecoFlydende170 g/l2,5 l/ha

Tabel 1: Indhold af mangan samt dosering for de tre tilladte mangankilder i økologisk jordbrug.

Vi anbefaler at køre mangan ud i en mild periode uden frostvejr. Kør ikke med mangan midt på dagen i højt solskin, eller hvis der er frost eller udsigt til nattefrost, da det kan lave alvorlige svidningsskader på afgrøden. Efter nattefrost skal der gå et par dage med mildt vejr, før planterne igen er klar til at tage imod mangantildelingen uden risiko for skader.

For at øge optagelsen af mangan kan du med fordel iblande 0,15-0,3 l/ha Aminosol for at give effekt som spredeklæbemiddel. Aminosol tæller som tilladt konventionel, organisk gødning, og skal registreres i dit gødningsregnskab. Hvis du mangangødsker frugt, bær eller grønsager, skal du være opmærksom på, at den almindelige Aminosol ikke må anvendes på plantedele, der spises af mennesker. Der skal du have fat i den plantebaserede Aminosol PS. Begge typer forhandles bl.a. af DLG.

Ved kontrolbesøg skal du kunne dokumentere, at du har konstateret manganmangel inden mangangødskning. Til det skal du bruge ”Erklæring om gødningsbehov for stoffer fra bilag 2”, som findes på landbrugsstyrelsens hjemmeside (Erklæring_behov_særlige_næringsstoffer_bilag 2.doc). Hvis du skal mangangødske, før der kommer visuelle symptomer, skal erklæringen være vedlagt resultat af bladprøver eller flourosensmåling med mangantesteren som dokumentation for konstateret mangel. Kontakt din konsulent, hvis vi skal have mangantesteren med, når vi kommer på besøg hos dig.

Symptomer på manganmangel på markniveau, her i vinterbyg på JB4. Tallene refererer til værdier målt med mangantester, hvor 91 er ”ingen/svag mangel” og 65,5 er ”stærk manganmangel”.
Kilde: Martin Rath Olsen, VKST planteavl

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*