BNBO-systemet fungerer ikke i alle kommuner, og det spænder ben for frivillige aftaler

31. juli 2024

I takt med at flere og flere lodsejere ønsker at indgå frivillige aftaler om etablering af BNBO til grundvandsbeskyttelse, oplever VKST også, at SKAT tilbageviser sagerne og erstatningsgrundlaget på grund af forkert eller mangelfuld håndtering i nogle kommuner.

Flere og flere landmænd ønsker at indgå frivillige aftaler om BNBO, og det ønske er forstærket af den nye BNBO-lov, der trådte i kraft den 1. juli 2024. Loven forpligter kommunerne til at udstede et påbud om sprøjtestop i BNBO, hvis der ikke er indgået en frivillig aftale inden den 1. januar 2025.

Lodsejere kan ikke få bindende svar om skattevilkår

De frivillige aftaler betinges af, at kommunalbestyrelserne udviser vilje til, at aftalen sker efter de såkaldte ”ekspropriationslignende vilkår”. Og det skal kommunalbestyrelsen tydeligt give tilladelse til i hvert enkelt tilfælde, men det sker langt fra i alle kommuner og det kan have store skattemæssige konsekvenser for lodsejerne, der ikke kan få det bindende svar fra SKAT og dermed heller ikke erstatning på ekspropriationslignende vilkår.

Det sker med den begrundelse, at kommunen ikke behandler sagen korrekt

-Skatterådgiverne i VKST oplever i stigende grad, at SKAT afviser at give bindende svar og dermed tilsagn om de skattemæssige forhold, som er en del af BNBO-aftalen. Det sker med den begrundelse, at kommunen ikke behandler sagen korrekt, siger Torben Hansen og understreger, at han er sikker på, at det blot skyldes manglende viden og opmærksomhed i nogle af kommunerne.

Det handler ifølge tilbagemeldingerne fra SKAT om flere forhold, som spænder ben for de frivillige aftaler. Blandt andet skal kommunalbestyrelserne vise vilje til ekspropriation i det konkrete tilfælde og det betyder, at de i hver enkelt tilfælde skal tage stilling til, at aftalen for de konkrete arealer kan ske på ekspropriationslignende vilkår. Og den beslutning skal tilmed være skrevet helt korrekt i referatet fra kommunalbestyrelsesmødet for, at SKAT kan give det bindende svar, som rådgiverne i VKST anbefaler, at aftalen betinges af.

Samtidig er der kommunalbestyrelser, der har uddelegeret beslutningen til fx udvalg, og det kan den ikke. Det er alt sammen med til at hindre etableringen af frivillige aftaler om BNBO.

Kludder i formalia skaber benspænd

-Vi har opfordret lodsejerne til at gå i dialog med vandværker og forsyningsselskaber om mulighederne for frivillige aftaler, men hold op hvor har der været mange benspænd de sidste mange år. Og når grundlaget for erstatning på ekspropriationslignende vilkår ikke er til stede, fordi der er kludder i formalia i kommunerne, så er det endnu et stort benspænd for de lodsejere, der gerne vil lave en aftale, lyder det fra Torben Hansen og fortsætter:  

-Det er frustrerende, at det er tekniske forhold af den her slags, der er en forhindring for, at der bliver lavet de frivillige aftaler, som alle skriger efter, siger formanden for VKST og fortsætter:

 Lodsejerne skal have fornuftige erstatninger, der som minimum følger principperne fra Overtaksationskommissionen

-Ydermere ser vi lodsejere, der gerne vil lave frivillige aftaler, men som ikke får retmæssige erstatninger fra forsyningsselskaber, fordi nogle selskaber ikke følger den afgørelse, der ligger fra Overtaksationskommissionen. Lodsejerne skal have fornuftige erstatninger, der som minimum følger principperne fra Overtaksationskommissionen. Det oplever vi lagt fra er tilfældet hos alle forsyningsselskaber – og så er det klart at de lodsejere ikke kan indgå en frivillig aftale.

Derfor har VKST skrevet til såvel borgmestre, de ansvarlige udvalg i kommunerne i Region Sjælland samt til Skatteministeren, Miljøministeren og formanden for KL om problemerne. 

Du kan få yderligere oplysninger hos Torben Hansen, formand for VKST, på tlf. 4027 6704.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*