Efterafgrøder kan forebygge manganmangel

19. februar 2026

Manganmangel kan optræde som en skjult dræber i økologiske afgrøder. Som økologer må vi først behandle ved konstateret mangel, men der er det fulde udbyttepotentiale allerede tabt. Sidsel Birkelund Schmidt fra Innovationscentret for Økologisk Landbrug har i nye markforsøg fra 2025 vist, at efterafgrøder kan være med til at forebygge manganmangel i vårbyg på udsatte jorde.

Af juniorkonsulent Maia Vial

Gode råd til forebyggelse af manganmangel ved målrettet efterafgrødevalg:

• Vælg vinterfaste arter forud for mangan-følsomme vårafgrøder som byg, havre og sukkerroer
• Arter og blandinger med et lavt C/N forhold bør prioriteres (se Tabel 1)
• Undersåede efterafgrøder eller tidlig såning af en kraftig efterafgrøde efter høst vil give en større biomasseproduktion og mere opsamlet mangan pr. ha
• Bud på arter, der kan forebygge manganmangel: Undersåede blandinger med en høj andel kløver eller blanding med vintervikke sået efter høst

Andre forebyggende tiltag er også vigtige
Forsøgene viser, at nogle efterafgrødearter har potentiale til at forebygge manganmangel i vårsæd på udsatte jorde. Effekten vil dog forventes at variere fra år til år, og derfor er det vigtigt at kombinere med andre forebyggende tiltag samt behandling ved behov.

Forebyggelse af høje reaktionstal og reducering af iltindholdet i jorden ved såning mindsker risikoen for manganmangel.

Forebyggende tiltag:

• Såbedspakning
• Tromling på sandjord
• Rettidig såning
• Styring af reaktionstal

Det er vigtigt at være på forkant med manganmangel på de udsatte jorde og i tørre år.

Vi tilbyder at teste følsomme afgrøder for manganmangel før symptomerne viser sig, så du har mulighed for at bladgødske med mangan (Mn) så tidligt som muligt og undgå større udbyttetab.

• Se artikel: ManganVagt – VKST.

Lupin har et højt manganoptag
Der er store variationer i planters optag af mangan – det gælder også efterafgrøder.

Innovationscentret for Økologisk Landbrug har undersøgt manganoptaget i 12 efterafgrødearter, herunder både undersået og efterårssået. Forsøget blev udlagt i efteråret 2024, og i 2025 blev eftervirkningen i vårbyg målt efter nedmuldning af efterafgrøderne. Efterafgrødernes effekt er undersøgt på to lokaliteter hhv. en JB1 sandjord i Sønderjylland med årlig tilførsel af husdyrgødning og en JB4 jord i Nordjylland med meget kalk i undergrunden.

Forsøget underbygger resultater fra Københavns Universitet, der viser, at manganindholdet i forskellige planter varierer, og lupiner bl.a. er gode til at optage mangan og ophobe det i planten.

Koncentrationen af mangan målt i efterafgrøderne ses i Tabel 1. 

Tabel 1: Opsamling af resultater fra Landsforsøgene 2024. Kilde: Forebyg manganmangel i økologisk korn vha. efterafgrøder

Rødkløver, cikorie og vintervikke giver den bedste mangan-eftervirkning
Af de undersøgte arter påviste forsøget, at rødkløver, cikorie og vintervikke kunne hæve udbyttet i manganmanglende vårbyg med 12-21 % (gennemsnit af de to forsøg). I Nordjylland var udbytteeffekten størst, og de samme efterafgrøder gav en stigning i udbytte på 22-42 %.

Udbyttet var størst i vårbyggen efter rødkløver, hvilket også kunne relateres til en forbedret manganstatus i vårbyggen. Dog var det ikke tilstrækkeligt til at afhjælpe manganmanglen i vårbyggen, som blev målt løbende med mangantesteren. Resultaterne for udbyttet i vårbyg efter nedmulding af efterafgrøderne sammenlignet med ingen efterafgrøde ses nedenfor i Figur 1.

Figur 1: Resultater fra Landsforsøgene 2025. Kilde: Oplæg af Sidsel Birkelund Schmidt på Økologi Kongres 2025. I1-Manganmangel-er-en-skjult-draeber-1-og-2-Sidsel-Birkelund-Schmidt-og-Mia-Worsoee-Hansen.pdf.

Mangan fra efterafgrøderne forventes at blive frigivet løbende ved mineralisering. Det er vigtigt, at frigivelsen af mangan synkroniseres med afgrødens behov, da mangan ellers hurtigt vil blive planteutilgængeligt. Grunden til at lupin ikke har en større effekt, skyldes at den udvintrer, og frigivelsen af mangan derfor er for tidlig ift. den efterfølgende vårafgrødes manganbehov.

Det er vigtigt, at mangan er tilgængeligt for planterne i de tidlige vækststadier, hvor de har et begrænset rodsystem til at afsøge mangan i jorden. Efterafgrøder med et lavt C/N forhold (se Tabel 1) har størst potentiale til at afhjælpe manganmangel, da mangan hurtigere frigives.

Hvor ser vi manganmangel
Manganmangel er et tilbagevendende problem i den økologiske kornproduktion. Særligt vårbyg og -havre er følsomme afgrøder. Manganmangel optræder også i vintersæd, hvor det giver øget risiko for udvintring.

Det er reaktionstallet og iltindholdet i jorden, der har størst betydning for tilgængeligheden af mangan, som let udfældes som planteutilgængelige Mn-oxider. Manganmangel er derfor mere udbredt på lette jorde (JB 1-4) med høje reaktionstal.

Bliver foråret tørt og med høj lysindstråling, ser vi større problemer med manganmangel – også i bælgsæd og på lerjorde. 

Symptomer på manganmangel fremstår ofte som lyse pletter i marken. I kørespor, hvor jorden er mere pakket og iltfattig, kan kornet fremstå grønnere grundet bedre mangantilgængelighed.

Mangan er ikke mobilt i planten og kan derfor ikke flyttes fra ældre til nye blade ved opstået mangel. Derfor opstår symptomerne først på de yngste blade, som bliver gule.   

Billede 1: Ved fremtræden manganmangel ses nekrotiske (visne) pletter på bladene. Typisk ses manganmangel først som lyse striber på de yngste blade samt slappe blade. Her ses symptomer på ubehandlet manganmangel i havre efter et tørt forår. Billede af Maia d. 06/06/2025.

Skjult manganmangel fører til udbyttetab
Mangan er et mikronæringsstof, som spiller en helt central rolle i planternes fotosyntese. Derudover spiller mangan en essentiel rolle i andre biokemiske processer, der påvirker planternes udvikling og modstandsdygtighed.

Manganmangel vil ofte først optræde som latent manganmangel uden synlige symptomer. Et udbyttetab på 10-15 % som følge af skjult manganmangel er ikke urealistisk. Hvis planternes manganstatus ikke retter sig, eller der ikke bladgødskes, kan udbyttetabene være langt større.

Årsager til, at manganmangel fører til udbyttetab (kilde: Sidsel Birkelund Schmidt, oplæg på Økologi Kongres):

• Producerer mindre biomasse pga. forringet fotosyntese, som også fører til dårligere konkurrenceevne overfor ukrudt
• Er mere modtagelige overfor sygdomme, herunder Goldfodsyge
• Er mindre ressourceeffektive (øvrige næringsstoffer udnyttes ikke optimalt)
• ”Har feber” = dårligere vandudnyttelse
• Er mere kuldefølsomme med risiko for udvintring/frostskader

Derudover kan manganmangel føre til kvalitetsforringelser som f.eks. brun/sort midte i ærter.