Efterangivelse af moms kan blive en dyr fornøjelse

26. maj 2023

Det sker jævnligt, at der er behov for at ændre en momsangivelse for en tidligere periode, fordi der af den ene eller anden grund er sket ændringer eller fejl. Men nu kommer der renter på momsregulering.

Med en ny lov bliver det pr. 1. juni 2023 dyrt at lave ændringer bagud i tid. Folketinget har nemlig vedtaget en lov, der gør det muligt for Skattestyrelsen at opkræve renter på momsreguleringer.

Så nu bliver du opkrævet renter på 0,7 pct. pr. måned i 2023, hvis du laver rettelser efter denne dato. Da renten tilskrives månedligt, svarer det til en årlig rente på 8,7%.

Efterangivelsesrenten er ikke fradragsberettiget i skatteregnskabet og svarer dermed til en før-skat rente på over 11%.

Uanset om fejlen i momsangivelsen skyldes ændringer i din virksomhed, eller det er sket på grund af en momskontrol i Skattestyrelsen, så opkræves der nu renter af beløbet.

4.400 kr. i rente for momsbeløb på 50.000 kr.

Som eksempel kan nævnes en efterangivelse angående et beløb på 50.000 kr. I det tilfælde vil renten samlet udgøre knap 4.400 kr. for hver 12 måneder bagud i tid, der skal korrigeres. Det kan altså blive dyrt at lave rettelser bagud.

Har du rettelser bagud i tiden, så tag fat i din assistent

Den nye lov får konsekvenser for dig, hvis du efterindberetter krav fra den dato eller senere. Så der er al mulig grund til at få styr på momsen, og har du rettelser bagud i tid, skal du staks tage fat i din regnskabsassistent.

Har du ændringer til din momsangivelse, så er du som altid velkommen til at kontakte din assistent.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)